SOS - Spørgsmål Og Svar - på engelsk kaldet FAQ

Hvis nedenstående ikke svarer på dit spørgsmål, så kontakt os på emindigo2.dk eller klik på support-knappen i venstre margin og få hjælp via den engelske EarMaster side.
Installation og opsætning
Specielle spørgsmål
Andre spørgsmål
Installation og opsætning
Der er ingen lyd?
Gå til menuen "Funktioner" og vælg "Indstillinger". På fanebladet "MIDI enheder" kan du vælge mellem forskellige output enheder. Vælg én fra listen, sæt lydstyrken til max (træk slider til højre) og tryk på [Spil]. Hvis dette ikke frembringer nogen lyd, så vælg en anden enhed fra listen til du finder én, som virker.
I visse situationer kan det give problemer, hvis flere programmer bruger samme MIDI-enhed på samme tid. Genstart Windows og kør EarMaster som det eneste program, der bruger MIDI.
Du skal sikre dig, at lydstyrken er sat til max for "MIDI ud" (fanebladet "MIDI enheder") og for klaver, guitar, rytmer og metronom på fanebladet "MIDI Instrumenter" .
Lyden er dårlig; akkorderne lyder mudret?
EarMaster bruger MIDI lyden fra dine MIDI instrumenter. Har du købt et lydkort med gode lyde eller software lyde, så vil det lyde mere eller mindre godt. Har du ikke købt nogle MIDI instrumenter, men bruger bare de indbyggede MIDI lyde i Windows, så lyder det mindre godt. Prøv alle MIDI udgangene én efter én.
Vi anbefaler Indigo 2's eget Prodipe VE software lydmodul, som ikke har forsinkelse og som bruger fremragende, samplede instrumentlyde. Læs mere her.
Lyden er forsinket?
Alle nyere computere har et lydkort, som bruger softwarelyde, og de har næsten altid problemer med forsinkelse i MIDI-instrumenterne. I hvert fald under Windows.
Forsinkelse i MIDI-lyd er ca. 200-400 ms. Lydkortets egen forsinkelse (audio) er desuden måske 30-60 ms.
EarMaster kan kompensere for forsinkelsen i MIDI-lyd. Når du aktiverer denne kompensation, vil EarMaster bruge en audio-fil til klappe-lyden i stedet for at bruge MIDI-synthesizeren. Dermed bliver forsinkelsen kun ca. 30-50 ms. Det er selvfølgelig stadig ikke helt godt, så det kan du prøve at afhjælpe med
Gå til menuen "Funktioner" og vælg "Indstillinger". På fanebladet "MIDI enheder" kan du vælge "Synkroniser rytmer" for at justere forsinkelsen. Start med en indstilling omkring de 150.
Nogle - især langsommere computere (fx netbooks) - har også en forholdsvis stor forsinkelse i selve lydkortet. Her hjælper det kun lidt at skifte MIDI-lydene ud med WAV-lyd. I stedet kan du bruge en "tom" lydfil, så det ikke er den forsinkede lyd fra computeren, du hører, men den reale lyd fra dit anslag på computertastaturets mellemrumstangent.
Vi har lavet en "tom" fil for dig, som vi har kaldt "stille.wav". Højreklik på navnet og vælg "Gem link som..."
Du skal lægge filen "stille.wav" ind i denne mappe: C:\Programmer\EarMaster\Media

Nu skal du blot vælge den stille lydfil (ingen lyd) i denne menu i EarMaster:


MIDI IND fungerer ikke?
Få MIDI til at fungere på denne måde:
1) Gå til menuen "Funktioner" og vælg "Indstillinger". På fanebladet "MIDI enheder" kan du vælge en MIDI ind driver. Hvis der ikke er nogen, skal du installere en driver, som passer til din computers MIDI-indgang. Mange lydkort har ikke MIDI-ind, men så kan du købe et simpelt MIDI-interface for mellem 275 og 375 kr.
2) Aktivér "MIDI ind" fra menuen "Svarmåde" (eller tryk på funktionstasten F11).
3) I visse situationer kan det give problemer, hvis flere programmer brugerMIDI ind på samme tid. Genstart Windows og kør EarMaster som det eneste program, der bruger MIDI ind.
Installation og opsætning af EarMaster Skole i et netværk?
Klik på "Netværksinstallation" i venstre side.
Specielle spørgsmål
Kan børn anvende EarMaster?
Øvelserne i Interval sammenligning og Rytme imitation kan anvendes uden at man kan læse og uden at man kan læse noder. Når du bruger Rytme imitation, anbefaler vi at du fjerne fluebenet ud for "klap rytme med metronom" i menuen "Øvelsesindstillinger", da det kan være svært for et barn at følge en metronom samtidig med at det starter på det rette tidspunkt.
Resten af øvelsesområderne i EarMaster forudsætter at du enten kan læse noder eller bogstaver, men med hjælp fra en voksen, kan alle øvelserne bruges til at lære et barn rytme noder og til at udvikle dets musikalske øre.
Jeg ønsker ikke, at EarMaster skal huske det første spørgsmål, jeg svarer på. Jeg vil altid starte med nogle få uforpligtende spørgsmål, så jeg lige kan tune mit øre ind. Er det muligt?
Ja! Du kan altid slette de aktuelle resultater for den aktuelle øvelse med tastekombinationen CTRL+DEL. Hvis du bruger den automatiske vejleder, er denne mulighed slået fra.
Kan jeg ændre på terminologien (fx. navne på akkorder)?
Ja! Alle tekster i EarMaster kan ændres. Filen "Dansk.lan" er en tekstfil og den indeholder alle de danske tekststrenge i EarMaster. Du finder sprog-filen i mappen "Language" i installationsmappen for EarMaster. (Fx. C:\Programmer\EarMaster\Language). Du kan blot dobbeltklikke på filen for at redigere den i programmet Notepad.
Andre spørgsmål
Hvad gør jeg, hvis CD'en går i stykker eller jeg mister den?
EarMaster installationsprogram vil være tilgængelig som download i mange år efter du har købt det. Klik på "Gratis prøve" i venstre side for at hente en ny kopi. Hvis du ikke har et serienummer, installeres EarMaster som en prøve-version, der udløber efter 3 uger. Skriver du derimod et serienummer ind under installationen, bliver det til en fuldt fungerende pakke. Så det vigtigste er at opbevare dit serienummer på et sikkert sted.
Hvis du registrerer dig med navn og serienummer, så opbevarer vi serienummeret for dig. Klik på "Registrering" i venstre side.