Musik computer - stationær

De PC'er, som du ser i annoncer fra nogle af de store butikskæder, ser umiddelbart ret billige ud. Priser et godt stykke under 8.000 kr. incl. moms for en hurtig PC med skærm er ikke ualmindeligt, men det er ikke kun prisen, der er billig; det er kvaliteten som regel også. Det siger sig selv, at pris og kvalitet må hænge sammen.
En billig computer kan dog være udmærket til MIDI-musik for amatør-musikeren, men stiller du blot lidt større krav og vil du også arbejde med harddisk recording, så er der ingen vej uden om en special-bygget PC eller en Macintosh. Med en engelsk vending kaldet DAW (Digital Audio Workstation).
Bemærk at mange vil kunne nøjes med en god, bærbar computer. Derfor oplever vi også en stor stigning i salget af notebooks. De fleste kan "klare sig" med en 15" eller 17" notebook til omkring 6-9.000 kr. Og en god stationær med skærm koster faktisk det samme.
Vi får samlet vore PC'er ud fra dine ønsker og behov. Og vi kan levere dét, du ofte ikke finder i computerbutikkerne. Vore bærbare har fx de hurtigste harddiske med 7200 RPM, og her er det værd at bemærke, at langt, langt de fleste tilbud, du ser for bærbare i annoncer, kun har 5400 RPM harddisk. Ofte oplyses det slet ikke, og endnu oftere ved forhandleren det ikke engang. Et godt tilbud i en annonce vil også næsten altid være en PC med sidste års CPU-model eller i en langsom udgave, som bare ikke går sammen med musikproduktion.

Custom PC
Indigo 2 får bygget sine PC'er af DCS (solidt jysk firma med base i Århus). Vi benytter kun de nyeste landvindinger inden for CPU eller bundkort, når vi ved, at det fungerer til musikbrug. Vi bruger et støjdæmpet midi-tower med plads til udvidelser. Vi bruger kun Intels Core i7 og i5 CPU og Intels chipset (SIS, Via og andre chipset frarådes af mange producenter af musik-hard- og -software). RAM'en er kun i original produktion fra kendte fabrikker. FireWire chipset'et er så vidt muligt fra Texas Instruments (Ti) osv. osv. På den måde sikres at delene fungerer optimalt sammen. Strømforsyningen er tilpasset dit behov (her er en Watt-kalkulator.)

Bundkort
Bundkortet er den vigtigste enkeltdel i en musikcomputer. Her skal blot nævnes, at vi bruger en af de mest velrenommerede producenter i verden, nemlig ASUS. Vores nuværende favoritbundkort er Asus P6T, men vi bruger også Gigabyte - ligesom mange andre tyske og engelske musik-PC værksteder. Gigabyte udmærker sig ved at have et FireWire chipset fra Texas Instruments. Vi bruger fx. GigaByte GA-P55-UD4, som er deres nye Intel i5/i7 bundkort. 

Chipset
Bundkortene bruger Intels chipset P55 og X58, og de arbejder med DDR3 RAM. Der er også kommet nye Core i5 og i7 CPU'er, som kan køre med 1333 MHz FSB (og højere). Hvis du vil lave seriøs harddisk recording, skal du vælge mindst en Core i5 750 til stationær og en Core i7-720QM til bærbar.

CPU...

Hastighed
En computer med 3 GHz CPU er ikke dobbelt så hurtig som en med 1,5 GHz. Bundkortet er en flaskehals, der kun kan bearbejde processorens output med en noget lavere hastighed. Derfor forsøger man at få mest mulig til at foregå inde i CPU'en og går kun nødtvungen ud omkring bus'en eller cache'en. En ny PC har i dag en CPU på omkring 2.8 GHz med fire kerner. De nye chipset sikrer at CPU og RAM taler sammen med 1333 MHz.

Varme og støj
Når hastigheden stiger, så stiger varmeudviklingen også (kraftigt). Det var i mange år et problem for CPU'er fra især Intel (Pentium 4). Og da model Prescott med 90 nanometer teknologi  kom i begyndelsen af 2004, blev det helt slemt.
Miseren starter egtl. helt tilbage i forrige århundrede, hvor Intel skulle finde en afløser for den meget stærke Pentium III, som imidlertid ikke kunne følge med stigningen i MHz fra konkurrenten AMD's CPU'er.
Det begyndte alt sammen med et radikalt nyt 180 nm design i efteråret 2000. Formålet var at slå konkurrenten AMD alene målt på MHz. Et år senere var chip'en nede på 130 nm og sokkel 478 så dagens lys samtidig med at clockfrekvensen steg hastigt fra 2 til 3 GHZ.
P4's arkitektur muliggjorde en kraftig forøgelse af hastigheden i MHz, som jo er det kunderne går efter(!), når de skal sammenligne konkurrenter. Desværre viste det sig hurtigt, at det skete på bekostning af den reelle hastighed. Mange mente dengang, at en 600 MHz P3 reelt var lige så hurtig som en 900 MHz P4. Men senere steg P4's hastighed jo til et godt stykke over 3 GHz, så det underliggende problem med en dårligere arkitektur blev usynligt.
Værre var det med varmeproblemerne. Efterhånden som hastigheden steg, viste det sig at P4 havde nogle iboende problemer med varmeudvikling, som P3 ikke led under.

Intels Pentium M, som blev brugt i bærbare PC'er indtil midten af 2006, brugte kun 1/5 så meget strøm som en P4 og var derfor langt køligere. En hurtig Core 2 til notebook trækker kun ca. 27 W, mens en P4 snildt kan trække 100 W. Det er kolossalt meget varme, når man tænker på at det er en lille klods på omkring et par cm², der skal formidle al den varme.
Pentium M er den direkte efterfølger til PIII og derfor kan hastigheden heller ikke sammenlignes direkte med en P4. Core-CPU'erne er en videreudvikling af Pentium M tilsat en masse smart, ny teknologi. Vi gætter på at en Core i7 med en hastighed på 2,8 GHz svarer meget godt til en P4 på 8-10 GHz.

Intels Core CPU'er
Næste trin i udviklingen efter Pentium 4 var Conroe (Core 2). Den lignede mere en Pentium M end Pentium 4 med Netburst arkitektur og først her spares der på strømforbrug og dermed varmeudvikling. På den bærbare side hed processoren Merom. Begge er 64-bit.
Intels 2009-CPU hedder Core i7 og i5 og er endnu et kæmpe skridt frem i udviklingen.

Hastighed - hastighed - hastighed
Toms Hardware bemærker sig, at tidligere nyheder fra Intel på CPU-området har været måske 5% hurtigere end forgængeren, mens de nye Core 2 CPU'er i Conroe-serien (stationær computer) var helt op til 40% hurtigere end de tidligere generationer (Netburst/Pentium 4), hvilket er ret opsigtsvækkende. Især når man tænker på at det skete samtidig med at temperaturen faldt kraftigt. Conroe er nu afløst af Penryn i 45 nm teknik og den er endnu hurtigere og mere strømbesparende. Selv fra Core 2 og op til Core i7 er springet i udvikling og hastighed bemærkelsesværdigt stort.
Springet i hastighed på den mobile side (fra Yonah til Merom) er "kun" på mellem 5 og 15%, men dog stadig mærkbart.
I et af vore egne forsøg med kodning af en video, viser en i920 (2,66 GHz) sig at være mere end 4 gange så hurtig som en Pentium 4 CPU med 2.8 GHz. Oven i købet bruger i920'eren kun 20% processorkraft, hvor Pentium processoren ligger mellem 90-100%, hvilket stort set blokkerer alt andet arbejde på computeren. På i720'eren kan man i praksis slet ikke mærke, at der arbejdes på at konvertere en videofil. 

Oversigt over Intels platforme, der bruger Core 2 og Core i7 CPU'er (alle er 64-bit processorer):

Penryn har vist sig som en helt formidabel arvtager til Conroe/Merom. Toms Hardware skriver, at Penryn CPU'erne er fænomenalt gode til at spare strøm og varme. Selv med en overclocking helt til grænsen, afgiver de kun så meget varme og bruger lige så lidt strøm, som de første Core 2 uden overclockning. Strømudsivningen er forbedret med en faktor 10 pga. af nyt materialevalg og da strømudsivning har stor indflydelse på varmeudviklingen, så er det virkelig noget, der batter. De nye CPU'er kan uden problemer overclockes til mere end 4 GHz.
Penryns 45 nm produktionsproces giver plads til dobbelt så mange processorer som i Conroe's 65 nm print. Desuden falder strømforbruget med 30%. Ved samme hastighed er Penryn op til 27% hurtigere end forgængeren Conroe. Det skyldes bl.a. en større L2 cache på 2x 6MB, hvor forgængeren "kun" havde 2x 4MB. Og så det nye SSE4 instruktionssæt.
November 2007 er Intels hurtigste CPU 45% hurtigere end AMD's topmodel.
Intel's nye CPU med kodenavnet Nehalem kom i 4. kvartal af 2008. Den nye serie hedder Core i7, så navnet Core 2 udgår altså. Det samme gælder tilføjelsen duo og quad.
www.pcworld.dk/art/7751?page=1

Klik og læs Toms Hardware's gennemgang af Intels Core i5 og i7 CPU'er til stationær PC.
Klik og læs Toms Hardware's gennemgang af Intels mobile Core i5 og i7 CPU'er.

RAM
Som et minimum anbefales 2 GB DDR3-RAM i 1333 MHz kørt som dual-RAM, hvilket fordobler båndbredden. En PC bliver hurtigere, jo mere RAM den har. Op til og med 1GB RAM stiger hastigheden meget, mellem 1 og 2 GB stiger hastigheden lidt mindre. Med de nuværende priser kan du lige så godt gå efter 4 eller 6 GB.
32-bit programmer får højst tildelt 2 GB af Windows XP 32-bit. I alt har man max. ca. 3,2 GB RAM til rådighed i et 32-bit styresystem. Med Windows i7 i 64-bit er der "ingen" grænse for RAM-størrelsen - andet end den, der fysisk gælder for bundkortet. Det er vigtigt at sikre sig, at alle programmer, drivere, plug-ins osv. er 64-bit kompatible.

DDR2- og DDR3-RAM
Da DDR2 RAM kom frem i 2002 gav det en stor hastighedsforøgelse i mange opgaver, da båndbredden blev fordoblet. Men der er også en anden faktor, der spiller ind på oplevelsen af hvor hurtigt et PC-system er - nemlig hastigheden af RAM eller clock-frekvensen. For hver generation af DDR-RAM er clock-frekvensen gået op, men samtidig er latency (timing) også steget, så man ikke får helt den glæde ud af hastighedsforøgelsen, som man umiddelbart skulle tro.
Intel har introduceret i7 processoren, som kan bruge tripple-channel RAM (DDR3), men kun et fåtal af Intels fremtidige processorer vil benytte DDR3 i triple konfiguration, simpelthen fordi moderne processorer har en langt større og bedre integreret cache, hvilket udglatter forskellen mellem dual- og triple-channel opsætninger.
Toms Hardware har undersøgt forholdet mellem de mange faktorer CPU-hastighed, RAM-hastighed, båndbredde, latency osv. Klik og se de opsigtsvækkende resultater.
Går man fx. fra DDR3-800 til DDR3-1600 kan man måske godt måle en lille forskel, men man kan ikke mærke nogen forskel i praksis. Timingen bør dog være lav. Kun få har brug for den højere båndbredde i triple-RAM, men det kunne være musikere, som streamer store datamængder ifm. lydbiblioteker.
Vroooom: Man kan sammenligne CPU- og RAM-hastighed med en motorvej. MHz-ene for CPU'en svarer til den hastighed, din bil kan køre. Front-Side-Bussen (fsb) er den hastighedsbegrænsning, der er på motorvejen. Hvis man bruger dual-RAM konfiguration, er motorvejen to-sporet, hvis man bruger triple-RAM, så er den 3-sporet, men hvis du kun har to biler at fragte dine data frem med, så kan det jo være lige meget, om motorvejen har et ekstra 3. spor. MHz siger noget om farten, Dual eller Triple RAM siger noget om sporbredden (båndbredden). Hastigheden har betydning for alle programmer, mens det ikke er alle programmer, der har brug for at kunne transportere en masse data, men det kunne fx. være sampletunge lydbiblioteker, som ligger i RAM. Det er et af de få tilfælde, hvor bredden af vejen er lige så vigtig som hastigheden.
Toms Hardware konkluderer, at det ikke kan betale sig at gå efter de hurtigste DDR3-RAM, men at det er vigtigere med lav latency.
Entusiaster anbefales DDR3-1333/1600 i CL7 eller CL8. Vi bruger DDR3-1333 i CL7 eller CL9 for at være mest mulig kompatibel, da fx DDR3-1600 ikke overholder Intels specifikationer for mere end 3 RAM-klodser. Vil man senere udvide til 6 klodser, så bør man holde sig til 1300MHz.
www.tomshardware.com/reviews/core-memory-scaling,2342-10.html

Hvor blev min RAM af?
Windows XP er det styresystem, som vælges af musikere frem for Windows Vista. Og netop med hensyn til RAM er der ikke de store forskelle. Windows i 32-bit-versionen kan kun arbejde med op til mellem 3 og 3,5GB RAM, og af dette er kun max. 2 GB til rådighed for ét enkelt program.
Man må skifte til en 64-bit version af Windows for at få adgang til mere RAM - med de ulemper, som der også er ved 64-bit (manglende drivere osv.)
I et 32-bit system er der teoretisk 4GB til rådighed, da 2 i 32. potens = 4.294.967.296 = 4GB, men inden for dette adresse-rum, reserverer din computers BIOS en del af det øverste område, som dermed er utilgængelig for brug med RAM'en. BIOS bruger det reserverede område til kommunikation med div. enheder som netværkskort, grafikkort, usb-enheder osv.
Windows tager også en del adresser til sit eget brug.

Du bør overveje Windows 7 i 64-bit.
Windows 7 har fået virkeligt gode anmeldelser, se fx. menupunktet om Windows 7 i venstre kolonne, hvor vi er startet på at beskrive fordele og ulemeper samt hvilket programmer, der kører under det osv.
Desuden vurderer vi, at fremtidens største problem for computer-musikere i langt overvejende grad bliver RAM-mangel i 32-bit systemer. CPU-hastigheden er nu så stor, at langt de fleste ikke kan mærke forskel på den langsomste og den hurtigste CPU. Men alle vil komme til at mærke 3GB grænsen for RAM smerteligt i den nærmeste fremtid. Vi vil også begynde at skrive om faldgrupper og problemer ved 64-bit under menupunktet "Windows 7" i venstre kolonne.
Vælger man den anden eller tredje største Windows 7, så får man et Windows XP med, som kan køre parallelt med Windows 7.

Cache
...er en hurtigt hukommelse, som enten er bygget ind i CPU'en (L1), eller sidder tæt på CPU'en (L2). Cach'en er et mellem-lager, som midlertidigt rummer de mest brugte data, så CPU'en ikke så ofte tvinges helt ud i den langsommere RAM (via front side bus'en). L2-cache er typisk halvt så hurtig som CPU'en. De nye Core i7 CPU'er fra Intel har så stor en cache, at det næsten ikke gør nogen forskel, om man kører RAM'en som single-, dual- eller triple-RAM(!)

Grafikkort og (stor-) skærm
Vi bruger grafikort, som kan anvende to skærme på samme tid og som er lydløse.
22" er standard i dag. De fås i to opløsninger, som det fremgår af nedenstående skema. Vi anbefaler klart 24" skærme, da de kun er marginalt dyrere end 22", og så kan de ses på lidt større afstand og har full-HD opløsning.
En 24" viser næsten et dobbelt så stort et udsnit af desktoppen som en 17". 

Harddisk
Til midi/sequenser software kan du sagtens bruge en standard SATA harddisk eller evt. en ekstern FireWire - eller bedre, en eSATA harddisk. Rotationshastigheden skal være mindst 7200 rpm. Søgetid omkring eller under 9ms. SCSI-harddiske bruges ikke af mange mere, da de dels er ret små og da man ikke får nogen egtl. hastighedsfordel. En  traditionel ATA-harddisk styres hele tiden af CPU'en, som derfor har mindre tid til andre opgaver. En SCSI-harddisk får principielt en ordre fra CPU'en og sørger selv for at udføre den. SATA ligger nok et sted imellem disse to teknologier.
Vi leverer kun SATA-harddiske i vore computere. Hastigheden er helt op mod 150 MB/s med Intels ICH10R chipset. Da hver SATA-harddisk sidder på sin egen port, som ikke deles med andre, opnår SATA harddiske meget højere og mere konstant hastighed end det ældre ATA/IDE-system (40- eller 80-polede fladkabler).
SATA vil blive meget hurtigere med tiden. Bl.a. bruger de Native Command Queing (NCQ), hvilket vil sige at harddisken selv vurderer, om nogle kommandoer skal byttes rundt for at udnytte tiden bedst muligt.
Med Native SATA og NCQ og andre smarte teknikker, kommer SATA harddiske mere til at ligne SCSI-harddiske i deres behandling af kommandoer. Vi bruger Seagate native SATA harddiske, da de er hurtige og næsten lydløse.

Ekstern harddisk
Hvis du vil have USB, så tag i det mindste én, der også har FireWire (og eSATA).
Hi-Speed USB er ikke så hurtigt som Firewire, da FW sikrer en konstant datastrøm i modsætning til USB, der levner mulighed for at CPU'en kan stoppe datastrømmen til enhver tid!
Brug FireWire eller endnu bedre eSATA. Hvis du skal ud og købe en ekstern harddisk, så vælg en med eSATA, selv om du lige nu kun skal bruge FW eller USB. Hvis den også har eSATA, er den mere fremtidssikker og eSATA er meget hurtigere end både USB og FireWire.

Fil-størrelse
1 min. i stereo i CD-kvalitet (44.1 KHz/16-bit) fylder ca. 10 MB (i 96 KHz fylder det godt 22 MB). Et standard audiospor (mono) fylder 88KB /sec. Lad os sige din harddisk kan håndtere 40MB/s. Musikprogrammet selv, Windows, lydkort og andre ting, du har kørende, kræver også tid. Hvis du ville optage med 40MB i sekundet, var der slet ikke tid til andet, så det er urealistisk. 20MB er måske max. med sådan en harddisk, hvor så kun halvdelen af tiden spenderes på harddisken og den anden halvdel bruges af CPU'en til andre ting. 20MB/88KB = max. 227 monospor.

Partitionering og RAID
Har du kun én harddisk på fx. 500 GB, kan du overveje at partitionere den i to afdelinger: En lille partition (ca. 50-80 GB) til styresystem og programmer - resten til at arbejde med audio, men bedst er to separate harddiske. Computeren arbejder hurtigere med 2 diske. Skal det være rigtig hurtigt, kan man overveje RAID, hvor flere harddiske arbejder parallelt, og der kan skrives til flere på samme tid. Alt taget i betragtning fraråder vi dog RAID. Ved arbejde med mange audio-spor er det søgetiden, som er kritisk, og den forbedres ikke ved at bruge RAID. Hvis du derimod arbejder med video, så kan RAID give bedre performance.
Når en harddisk er ved at være fyldt, er den kun godt halvt så hurtig som da den var tom. Skiven drejer altid med samme hastighed, men jo længere ind mod midten på skiven, man kommer, desto færre MB drøner der forbi læsehovedet i sekundet. Størrelsesforholdet er ca. 30MB/s inderst og 60MB/s yderst i Sustained Transfer Rate.
Husk også at defragmentere harddisken jævnligt; defragmentering samler stumper af filer, der ligger spredt ud over hele harddisken, til enkeltstående sammenhængende filer, der kan læses ud i ét, uden at der skal søges mange steder på harddisken. Ulempen ved at have flere partitioner på én harddisk er at læsehovede ind i mellem skal springe frem og tilbage mellem partitionen med styresystem/programmer og partitionen med audiofilerne.

En moderne SATA harddisk i 7200 RPM skulle sagtens kunne håndtere over 80 spor i 24bit/96kHz, så glem alt om SCSI, 10.000 RPM og RAID. 

Backup
Du skal lave backup af dit originale materiale. Du aner ikke hvor mange granvoksne mænd, der grædende har ringet til os og fortalt om tab af dages og ugers arbejde. En harddisk går altid itu 2 dage før premieren på din nye opera. Vi anbefaler en ekstra USB- eller FireWire-harddisk til backup. Det er billigt, det fungerer, og det kan bruges til meget andet, fx. transport af materiale.

Efter afsnittet om backup er det naturligt at advare mod spil: Hvis du ikke kan undvære spil på din musik-computer, så køb i det mindste kun anerkendte programmer, for at undgå problemer. Mange spil installerer en masse egne filer og nogle overskriver endda vigtige Windows-filer.
Internettet er en kilde til stadige problemer. Du kan ikke undgå at få virus, hvis du bruger internettet eller email. Det er absolut nødvendigt at have en virus- og spam-beskyttelse og en firewall, og det skal opdateres ofte. Desuden skal du sætte Windows til at hente opdateringer jævnligt. Virus-beskyttelse bør lukkes ned ved arbejde med større audio-projekter.
MS Office og Word installerer en "indexer" i Start > Alle programmer > Start, som kan give problemer med audio-programmer. Fjern den.

Lydkort og digitale i/o kort
...er det meget svært at sige noget generelt om, da udviklingen går meget hurtig og der hele tiden kommer noget nyt.
Et lydkort kan mange forskellige ting: Det kan have MIDI ind- og udgange og det kan have MIDI-lyde (sjældent i dag), som din sequenser eller MIDI-keyboard kan spille med.
Til harddisk recording skal det naturligvis have en line- og mikrofonindgang og det skal have fuld duplex (men det har alle nye lydkort i dag). Fuld duplex betyder, at du kan høre dét, der er allerede er indspillet, mens du indspiller noget nyt.

Visse lydkort kan desuden have S/Pdif (Sony/Philips Digital Interface). Det kan fx. være til en DAT-båndoptager, en mididisc, en mixer-pult eller en CD-afspiller. Med digitalt interface taber du som regel ikke kvalitet i overspilningen. Med lydkort i den billige ende kan man dog ikke regne med at den digitale overførsel er uden tab. Fx. på SoundBlaster Live, hvor der altid arbejdes med 48KHz på den digitale indgang. Selv 48KHz konverteres (med en ikke alt for god konverter) til - ja, nemlig: 48KHz. Herefter behandles det af kortets chip og konverteres siden til fx. 44.1 KHz, hvis det er det, du optager i. På et "Live" kort vil du næsten altid få en bedre lyd ved at bruge de analoge indgange frem for de digitale! (tjek måleresultat på www.pcavtech.com).

Generelt må man sige, at til musikbrug skal man have et "rigtigt lydkort", hvis man vil bruge S/Pdif, og gå uden om de gængse lydkort, som jo reelt er lavet til spil/leg. I øvrigt gælder det også mikrofonindgangen, som ikke er noget at råbe hurra for på lydkortene fra SoundBlaster og lignende, dog kan man komme langt med en mikrofonforforstærker eller en mixer og så bruge line-indgangen på disse lydkort.

Rene digitale eller analoge lydkort har ingen lyde, og er kun beregnet til ind-og afspilning af data (oftest lyd). Det kan være et S/Pdif interface eller et ADAT-interface, som gør det muligt at overføre lyd digitalt uden tab af kvalitet; fx. mellem computer og digital mixer eller ADAT-båndoptager. Der findes også kort, der laver analog lyd om til digital og omvendt. Med et analog-digital kort kan du sætte fx. 8 mikrofoner direkte til computeren og optage fra alle 8 på samme tid. Omvendt kan du sende 8 kanaler ud af computeren til en mixerpult.
Digitale ind/udgange kan bruge phonostik (S/PDIF ubalanceret), XLR (AES/EBU 6,4mm jackstik balanceret) eller optiske TOSLINK (fx. ADAT). Til S/PDIF og AES/EBU bruger man coax-kabel i henholdsvis 75 og 110 Ohm.

Ang. optageniveau: Det er en skrøne, at optageniveauet ikke spiller så stor en rolle ved digitale optagelser som ved traditionel analog optagelse. Digitale optagelser skal være næsten fuldt udstyrede, præcis som analoge optagelser. Digitale optagelser må aldrig overstyres.

Latency
Latency = forsinkelse. Når dit audioprogram gennem lydkortet gemmer på harddisken, så sker det i klumper - også kaldet buffer. Hvis man vælger en stor buffer, så bliver der en stor forsinkelse i signalet, da lydkortet ikke kan gemme på harddisken, før bufferen er fyldt op. En lille buffer fyldes hurtigere op og kan derfor gemmes hurtigere.
Lad os antage at bufferen er sat til 5512 samplinger i sekundet. Vi kører med 44.1 kHz., hvilket betyder at maskinen arbejder med 44100 samplinger i sekundet. Vi skal så finde ud af hvor lang tid det tager at fylde en buffer på 5512 op. Regnestykket ser sådan ud: 5512/44100 = 0,125sek = 125 ms. For de tungnemme: Hvor lang tid tager det at bælle 5 bajere, hvis du kan bælle 10 i timen? Jo, regnestykket ser sådan ud: 5/10 = 0,5 (altså 1/2 time).
For at få en latency på 4ms skal du bruge en buffer på 176 samplinger (0,004x44100 eller 4x44,1).
Med 96kHz er det muligt at have endnu lavere latency, da du jo "bæller øllerne" dobbelt så hurtigt. En buffer på 192 samplinger giver her 2ms (192/96000 = 0,002 sek. = 2ms)
Bare lige for at sætte disse tal i relief: Lyden bevæger sig 340m/s eller 34cm/ms. Så hvis du står 3 meter fra dine højttalere, så har du allerede hér en latency på 300/34ms = 8,8ms. Hvilket naturligvis ikke gør det mindre vigtigt at skære af latency'en alle steder, hvor det er muligt. Men hvem har nogensinde hørt en musiker beklage sig over forsinkelsen fra sine monitorer?

MIDI - sæt et instrument til computeren
Der er utallige eksterne MIDI-apparater, som kommunikerer over et MIDI-interface. Der fås MIDI-interface til mange forskellige instrumenter, så du kan spille direkte ind i et musikprogram fra fx. guitar, harmonika og selvfølgelig keyboard/syntesizer, der er født med MIDI.
Se hvordan MIDI kan kobles til en computer: www.indigo2.dk/info/midi_io.htm

USB vs. FireWire
Vi tror ikke, at det ene vil udkonkurrere det andet. USB er allerede meget udbredt og fungerer fint til mindre ting, mens FireWire er stabilt og hurtigt til større projekter. Priserne har nærmet sig hinanden. USB 2.0 er en videreudvikling af USB 1.0. Det har mulighed for højere hastighed, det har en lille cache og basal bus-mastering.
USB 1.0 blev opgraderet til USB 2.0  i 2003. Alle nye produkter bør være USB 2.0 i dag, men med tilføjelsen Low-Speed, Full-Speed og Hi-Speed.
Det er fuldt forståeligt, hvis nogen er forvirret over at høre, at Full-Speed USB 2.0 IKKE er fuld skrue. Det er også en udbredt misforståelse, at USB 2.0 svarer til High Speed. 2-tallet refererer til udviklingen af ny funktionalitet, ikke til hastighed. Læs om navneforvirringen her: http://www.usb.org/developers/packaging/

FireWire derimod er udviklet som en erstatning for SCSI og har et fuldt kommandosæt, der sikrer kompatibilitet med andre apparater på samme bus. Selv om Hi-Speed USB og FireWire400 ser lige hurtige ud på papiret, så klarer FireWire de krævende opgaver bedst. FireWire kan tale direkte med andre apparater på bus'en, USB 2.0 er kun halv duplex og kan ikke flytte data direkte mellem enhederne, det skal ind omkring cpu'en/controlleren først. Desuden betyder DMA / Bus-mastering meget for den samlede hastighed.
FireWire chipset'et bør mindst være Oxford 911 bridge chipset fra Texas Instruments (Ti). FW klarer strømstyrker og spænding på over det dobbelte af USB. FW er en IEEE-standard.

USB  kan ikke garantere en konstant, høj overførselshastighed, men det kan FW og derfor er det eneste mulighed til video og store lydproduktioner.
Jeg har sakset flg. indlæg fra den udmærkede nyhedsgruppe: News:dk.kultur.musik.produktion Tak til Claus Tersgov, som skriver:
"Det er ikke helt rigtigt, at Hi-Speed USB er hurtigere end Firewire. Det er rigtigt, at den teoretiske max. hastighed er højere på Hi-Speed USB, men der er andre forhold, som gør sig gældende. USB protokollen er ikke designet til konstante, massive data overførsler. Samtidig har mange computere stadig det problem, at USB porten ofte deler et interupt med anden hardware, hvilket kan betyde, at porten stopper sin dataoverførsel, hvis der fx. er aktivitet på harddisken.
USB 1,1 er designet til scannere, kameraer, printere og den slags, USB 2.0 bygger videre på den "gamle" teknologi for at være bagudkombatibel, og det er et problem. Firewire er derimod designet til konstant og massiv datatransport. USB er alt for følsom overfor IRQ problemer, som jo desværre er (var, red.) PC'ens akilleshæl."

Læs om FW vs. USB her: http://www.digit-life.com/articles/USB20vsfirewire/

Mb = Megabit og MB = Megabyte.
8 Mb svarer til 1 MB, så i princippet skulle FW400 kunne flytte 400 Mb eller 50 MB i sekundet. Det er nok nærmere 35-40 MB i den virkelige verden, men det svarer også til godt 400 monospor. Bemærk at selv de hurtigste harddiske næppe kan håndtere mere end godt 125MB/s, så FireWire 800, SATA og PATA kan alle følge med her. Med USB 3 SuperSpeed er det harddisken, der er nåleøjet. En moderne SATA 300 harddisk vil i praksis arbejde med hastigheder på 50-60 MB/s, når man fx. skal gemmenoget på den eller kopiere fra én disk til en anden. Kopierer man derimod fra én partition til en anden på den samme harddisk, så er den (interne) hastighed omkring 100-115 GB/s

FireWire chipset og compatibilitet
Der er mange producenter af FW-chip, og ikke alle fungerer lige godt. Det er som om USB-chip producenterne er bedre til at overholde standarderne end for FW-producenternes vedkommende.
Texas Instruments (Ti) går for at være det mest kompatible og anbefales til de fleste lydkort.
NEC er er OK med Focusrite og RME, mens M-Audio, MOTU og Presonus advarer imod dem.
Agere, Lucent og Via ser også ud til at fungere godt med de fleste lydkort og anbefales af M-Audio sammen med Ti.
Vi har også gode erfaringer med FW-chipset fra O2 Micro og J-Micron. Og selv om Ti anbefales af de fleste, så kan man også komme ud for at dette mærke har problemer i visse sammenhænge. Opstår der et kompatibilitetsproblem, kan man klare det ved at købe et FW-indstikskort med et Ti-chipset. Pris ca. 200-350 kr.
Combo-kort med både FW400 og FW800 frarådes generelt.
Her er et PCI-e kort med Ti-chipset fra SHG og her et fra Proshop.
Og her et par ExpressCard til notebook fra Proshop og fra Computersalg.
 
Harddisk recording
I "gamle dage" synkroniserede man sit sequencerprogram til en båndoptager med tids-kode på et af båndsporene. Når man startede båndoptageren startede sequenceren også på det rigtige tidspunkt og "klappede i takt" med båndoptageren resten af sangen.

I dag er det muligt at optage lyd direkte ned på en harddisk med fx. Logic og Cubase. Lyden bliver lavet om til ettaller og nuller af en A/D-converter og lagret i farten på harddisken.
Det smarte ved harddiskrecording er - foruden den gode digitale kvalitet - muligheden for at klippe og klistre fuldstændig uhæmmet i musikken. På en 8-spors båndoptager er det så godt som umuligt at klippe 4 takter ud fra spor 6 og flytte dem til spor 2, bare 34 takter længere inde i sangen. Den slags er meget simpelt med harddiskrecording. Man har fx. mulighed for at gentage det samme omkvæd flere gange (en sådan operation på en analog båndoptager er ikke for børn).
Men det mest geniale ved harddiskrecording er at det kan integreres i et sequencer-program. Det betyder, at du ikke skal bekymre dig om synkronisering og du får de samme klippe og klistre funktioner på audio-sporene, som du i forvejen har på MIDI sporene. Hvis du "looper" 8 takter på din sequencer, mens du programmerer trommer, så looper dine audiospor også. Det er ikke muligt/let at kvantisere, groove, transponere spor/samples, men de fleste programmer giver mulighed for at "time-stretche", hvilket betyder at man ændrer sporets længde uden at ændre tonehøjden eller omvendt. De fleste operationer er det man kalder "non destructive", hvilke betyder at man altid kan vende tilbage til den originale optagelse, uanset hvor meget man har rodet rundt i den.

16bit/44.1kHz contra 24bit/96kHz
Når musikudgivelser altid sælges på en CD i 16-bit / 44.1 kHz, hvorfor er der så begyndt at dukke 24-bit / 96kHz hard- og software op?
Jo, bruger du fx. 16-bit fixed point software, så bliver de stille passager i musiken faktisk optaget med færre end 16-bit, hvilket giver færre detaljer og grynet lyd. Jo kraftigere lyd, des flere bits bruges der - op til 16-bit. I et fixed point system er antallet af bit ligefrem proportionalt med amplituden!
Med floating point optages alle lydniveauer i fuld 24-bit. Når en 16-bit CD brændes ud fra 24-bit materiale, reduceres støjniveauet fra 2-3 bit til 1-2 bit, hvilket giver fra 6 til 12 db bedre dynamik.
Floating point sikrer fuld udnyttelse af alle 16 eller 24 bit ved lavt lydniveau.
24-bit/96kHz er fremtidens format og DVD vil efterhånden overtage hele CD-markedet. Det har allerede udraderet videobåndet; som det også skete for LP-pladerne, da CD-formatet kom frem.
16-bit giver en teoretisk dynamisk opløsning på 96dB, men toneomfanget ved 44.1kHz kun går op til ca. 22kHz. og en tone på 11kHz kan fx. ikke have nogen overtoner, mens en tone på 8kHz kun kan have én overtone osv.
96kHz sikrer, at de mange afrundingsfejl, der er under bearbejdningen af lyden, ikke får så stor indflydelse på slutproduktet. De fleste kan tydeligt høre forskel på 44,1 kHz og 96 kHz.

Generelle betragtninger
Vi hjælper mange kunder, der har købt en mærkevare PC og efterfølgende har problemer. Næsten alle PC'er leveres i dag med et såkaldt "onboard" lydkort. Det kan slås fra i BIOS, så det ikke kommer i karambolage med et almindeligt lydkort, som du installerer ved siden af for at få bedre ydelse.
Onboard lyd giver ofte problemer med MIDI ind- og udgangene (tit mangler indgangen helt) og der er forsinkelse i midi-lydene. Desuden har mange af disse PC'er et Via chipset, som ikke altid fungerer med de halv- eller helprofessionelle lydkort. Især mange skoler køber en stor samlet ordre af standard-PC'er, som sjældent er velegnede til musik. Så ringer de til os og be'r om hjælp.
Ring til os, før du køber en standard-PC!

Der er mange flere faldgruber ved det at købe PC, end vi kan nævne her. Du er altid velkommen til at ringe og spørge til råds, hvis du er i tvivl om køb af PC.

Alle har problemer med deres PC/Windows. Selv helt nyinstallerede maskiner, vi selv har samlet og testet, vil brugeren få nogle problemer med, men det kan vi som regel løse over telefonen.
Denne vejleding skal hjælpe til at problemerne bliver så få som muligt, og at vi får så få opringninger fra brugerne som muligt. Vi bruger ufatteligt megen tid på at hjælpe folk uden at få betaling for det.

Et par tommelfinger-regler
Hold det simpelt. Vær praktisk. Lad være med at lave baggrundsbilleder til desktoppen og den slags pjat. Fungerer det, så pil ikke mere ved det.

Hold dig væk fra spil og spil-demoer. Kontorpakken MS Office installerer et indekseringsprogram i startmappen, som laver ballade (kan dog fjernes).

Harddisken må ikke bruge komprimering af filer.

Slå alle anti-virus programmer fra (når du arbejder med audio). Slå skærmskåner fra, når du brænder CD'er (især Macintosh).

Se Indigo 2's forslag til en musik-computer: http://www.indigo2.dk/produkt/i2pc/index.htm

Macintosh versus PC
Vi har tidligere foretrukket Macintosh frem for PC. Men der kan være mange gode grunde til at vælge en PC - og er den af god kvalitet, så er den lige så god som eller bedre enden Mac, men koster også næsten det samme.
Windows XP styresystemet lader nu til at være næsten på højde med Mac OS X set fra en musikers synspunkt. Windows 7 ser ud til at være rigtigt godt.
Der er tusindvis af 3. parts leverandører til PC-fremstillingen, så der er langt større risiko for at nogle enkeltdele i en PC ikke kan lide hinanden. For at mindske den risiko, vælger vi dele i den gode/dyre ende. En Mac er en Mac.

Skifte til Mac OS X?
Vi får mange henvendelser fra Windows-brugere, som spørger, om de skal skifte til Mac?
Det synes vi ikke umiddelbart, de skal gøre. Der kan selvfølgelig være en god grund til det, som fx. at man skal arbejde sammen med andre, som har Mac eller på anden vis er tvungen i den retning.
Kunderne har ofte den opfattelse, at Mac er bedre end PC. Vi indrømmer blankt, at Mac OS X er et fremragende styresystem og uden tvivl bedre end Windows XP og især Vista. Windows 7 vil rette lidt op på dette operativsystems blakkede ry, men helt så godt som OS X bliver det næppe, men næsten kan måske også gøre det. Kikker vi på selve hardwaren, så er der ingen tvivl om at en god PC nok er bedre end Mac generelt set. Problemet med PC'er er, at de fleste køber en billig PC uden at kikke på kvalitet. Dermed får de også noget, som er billigere end Mac, men også langt ringere. Mac har nogenlunde samme, gode kvalitet på al deres hardware, men man kan bygge en PC, som er af bedre kvalitet.
Der er masser af eksempler på dårlig hardware fra Mac. Jeg har ikke gemt alle de eksempler, vi har været udsat for gennem årene, men her er en nylig artikel om dette: http://mediamac.comon.dk/index.php/news/show/id=21986
Hvad angår bærbare har Apple, ifølge de danske forbrugermyndigheder, et relativt højere antal klagesager end andre mærker, hvad det så skyldes.
Indigo 2 synes, at Apples (forhandler-) support er (var) under al kritik. Men der er da mange brugere, som får en udmærket behandling, og mange er vældigt godt tilfredse med deres Mac. Vores erfaring siger dog også, at når først vi får en Mac-bruger med problemer, så er det ofte sværere at hjælpe ham, da han ikke har så indgående et kendskab til dét, der ligger under motorhjelmen, hvilket en PC-bruger i højere grad har.
Læs fx. også Stefan Kengens betragtninger her: www.musit.dk/pages/tipstricks_macpc.html

 Indigo 2's info-sider