PhotoCD

Det digitale kameras achilleshæl var tidligere prisen set i forhold til kvaliteten. Selv et billigt snapshot kamera tog bedre billeder end et digitalt kamera med 2MB pix til 10.000 kr. omkring år 1999, men det har ændret sig. I dag sælges der kun digitale kameraer - og med god grund.
Men for de af jer, som stadig kun har et analogt kamera, er PhotoCD sagen!

Det traditionelle analoge negativ er uovertruffen i kvalitet, mens det digitale billede kan manipuleres på en computer, som jo snart er lige så udbredt som kameraer. Den indlysende løsning er naturligvis at tage det bedste fra begge verdener, hvilket Kodak gjorde med introduktionen af Photo CD (PCD) i 1992. Du afleverer en almindelig film hos fotohandleren og får den retur som digitale filer på en CD sammen med et sæt almindelige billeder.

Ideen er genial: 250 mio. mennesker har et kamera. De behøver ikke købe et nyt digitalt kamera eller investere i en scanner, selvom begge dele bestemt har deres fordele.

Der kan være ca. 100 fotos på en CD-ROM (600 MB). Hvert billedet ligger i 5 størrelser:

1. Mini/Wallet 128x192 pixel
2. Snapshot 256x384
3. Base 512x768 (576 KB) = et TV-billede.
4. Base4 1024x1536 = HDTV-format.
5. Base16 2048x3072 til professionelt brug.

Billedet scannes ind i det største format, svarende til 18 MB, men behandles, så det fylder mindre idet fremkaldeanstaltens udstyr vælger ud mellem brugbare og unødige informationer.

Det menneskelige øje skelner bedre mellem forskel i lysstyrke end i farveforskel. Derfor kan farveinformationerne reduceres med en faktor 2 både horizontalt og vertikal uden mærkbart kvalitetstab. Billederne gemmes som Image-Pac's, der hver indeholder alle 5 opløsninger og kun fylder mellem 4 og 8 MB tilsammen. Med det største format kan man reproducere et billede i 30 x 50 cm med en fin raster.

http://cf.olympus-europa.com/consumer/digimg/news/news.cfm


Tilbage til Info Hjem © 2001 Indigo 2 - Heine B. Svendsen