23. april 2017

Til maj er det syv år siden, Guitar Pro kom i den sidste, store opdatering.

Næsten på 7-års dagen udsender programmørerne bag Guitar Pro nu version 7 i en virkelig stor og spektakulær opdatering.

Programmørerne har arbejdet utrætteligt i alle årene, og resultatet er derefter: Forbedringer over hele linjen, nyt og mere enkelt brugerinterface (gamle brugere vil stadig føle sig hjemme) og generelt en fin oprydning og modernisering af det 7 år gamle program.

Priserne er steget lidt, men de var i forvejen utroligt lave for et så omfattende nodeprogram.

Ny pakke koster 525 kr. inkl. moms.

De bedste hilsner fra...

Guitar Pro 7 – det ultimative program til guitarister

Programmørerne bag den nye Guitar Pro 7 har lyttet til alle de mange forslag til forbedringer, brugerne har sendt ind gennem årene.

Det første man bemærker er det flotte, moderne design


 
Forbedringerne og tilføjelser i funktionsomfang skal her kun nævnes i grove træk.
Læs mere på vores foreløbige, hurtigt opsatte side om Guitar Pro 7.
 

Masser er gratis riffs til dit Guitar Pro

Hent mere end 300 Riffs for begyndere og viderekomne her:
www.cyrilmichaud.com/pedagogie/guitare/33-apprendre-riffs-guitare

Bladr et side eller to ned, til du kommer til afsnittene, der starter med "Niveau 1" osv.
Prøv nogle stykker fra forskellige niveauer, til du finder det, der passer til dig.

Teksten er fransk, men der står ikke så meget andet på siden end en mængde download-links til Guitar Pro filer og PDF-filer.
Her er fx ét til Led Zeppelins "Whole lotta love".

Det er næsten alt sammen Heavy metal.

På siden er der også link til 21 Blues guitar licks med mere.

Gratis materiale til din Guitar Pro

Som registreret bruger af Guitar Pro har du mange fordele.
Én af dem er et meget omfattende undervisningshæfte, som du kan hente fra producentens hjemside.

Undervisningsmaterialet består af en 200 siders stor PDF-fil med mange illustrationer og musikeksempler.
Der er også nogle mapper, som hedder Chapter 01, Chapter 02 osv. Disse mapper indeholder eksemplerne fra undervisningen som Guitar Pro filer, du kan åbne og lytte til i Guitar Pro 6.

  1. Klik og gå til support-området hos producenten af Guitar Pro.
  2. Log in i dit Customer Area. Hvis du ikke har registreret din licens, så skal du gøre det først ved at klikke på linket "register your license first".
  3. I det øverste venstre felt skal du klikke på "Download (full version.....)"
  4. Nu kommer du til den side, hvor du kan hente "Our Guitar Method"
  5. Klik på "Download" og pak ZIP-filen ud.

Her er et klip fra en af bogens mange lektioner:


Hent i tusindvis af kendte sange til Guitar Pro gratis

Du kan finde alle de sange, du kan ønske dig, på Nettet.
Her er et lille udsnit af steder, der har gratis Guitar Pro sange.

  1. 911Tabs er en søgemaskine til tablatur. Når du har fundet en sang, skal bladre ned til en knap, hvorpå der står [Download Guitar Tab Pro]
  2. GuitarProTabs.org Fint og overskueligt, masser af tabs.
  3. tablatures.tk Masser af gratis tabs til Guitar Pro. Nemt og overskueligt.
  4. gprotab.net meget overskueligt, nemt. Mange filer
  5. Metal Tabs til guitar, bas og trommer inden for genren Metal.
  6. MySongBook Stort arkiv til Guitar Pro. Priser fra 1-2 EUR.

Jeg har fx søgt på "Agnes Obel" på gprotab.net, hvor man bl.a. kan hente "Riverside". Her er det direkte link, hvis du vil prøve det.

Riverside er et arrangement med piano, men de fleste Guitar Pro filer er naturligvis lavet til guitar. Der kan være store arrangementer imellem med fuld orkestrering.

Søger du på fx Alice Cooper, dukker der 138 sange op, og der er 5 varianter af School's out": www.gprotab.net/browse_tabs.php?artist_id=6334&page=6#46276

Og her en helt anden genre: Johan Sebastian Bach med hele 432 arrangementer.

Jeg har også fundet Øresundsvisen med Drengene fra Angora, så der er et ganske bredt udsnit af sange til Guitar Pro.
Nogle genrer er mere sparsomme end andre, fx vil du nok få svært ved at finde fx Calle Schewens Vals som andet en becifringer og tekst. Men prøv - kast dig ud i det!

Guitar Pro producentens Blog

Producenten af Guitar Pro har en del gratis ting på hjemmesiden.
Her er et arrangement af William Tell Overturen med en Tips & Tricks af arrangøren Michael Fix. Her er flere ting fra Guitar Pro's Blog:

ACDC's Play Ball riff med video instruktion
Mike Dawe's Boogie Shred med video instruktion
Michael  Angelo Batio lærer dig at spille No Boundaries inkl. GP-fil til download.
Ton van Bergeyk: The Boogie Dance, ragtime guitar.
Al Joseph's legato lektioner, signature licks
Her er temaet fra Pink Floyd's Another brick in the wall og Money.
...og mange flere poster her. Klik på [Older posts] nederst på siden for at se flere.

Nyhedsmail fra Indigo 2

Vi sender jævnligt mail til musikere med interesser inden for forskellige områder.

Hvis du gerne vil have mail fra os, når vi har noget vigtigt eller interessant at fortælle, så meld til dig til med den gule knap nederst i venstre margin (kun hvis du ikke får dem i forvejen).
Man kan altid melde fra igen nederst i hver email.