PriMus e-nyt fra Indigo2
29. september 2007

I dette PriMus nyhedsbrev kommer vi ind på tastaturgenveje, virus-advarsler og så er der kommet 4 nye videoer, som viser vigtige funktioner i PriMus.

Tastatur genveje - kan de ændres og udvides?
Ja, du kan blot åbne filen C:\Programmer\Primus\Config\Shortcuts.dat med Windowsprogrammet "Notesblok" og kaste dig ud i det.
Linjer med % foran er kommentarer eller inaktive kommandoer.
Står der fx. "S-F9 -> Program_About" i en linje, så betyder det, at tastekombinationen [Shift] + [F9] kalder kommandoen "Program_About", som viser et vindue med oplysninger om PriMus versionsnummer med mere.
S står for tasten Shift, C står for Ctrl og A står for Alt.
Du kan altså lave tastekombinationen om, eller du kan gøre en kommando aktiv eller inaktiv. Mange kommandoer står allerede i Shortcut.dat, og de, der mangler, finder du i filen "Menu.dat", som er bygget op på tilsvarende vis.
Efter endt redigering, bør du gemme Shortcuts.dat med navnet "myshortcuts.dat i mappen Config, så vil PriMus bruge disse genveje næste gang programmet startes, og dine egne shortcuts vil ikke blive overskrevet ved installation af opdateringer.
I slutningen af Shortcuts.dat er der en vejledning til editering af genveje (på tysk).

Der er kommet fire nye videoer til:
Nodepapir. Frie bindebuer. Ossia takter. Guitar greb.
Se dem alle og flere til her: http://www.indigo2.dk/primus/movies/index.htm

Virus i PriMus?
En bruger at demo-versionen melder, at visse virusprogrammer detekterer en såkaldt "enigma.packer.exe" virus i demo-versionen (og sikkert også i de fulde versioner).
Men heldigvis er det en såkaldt "false positive", altså en fejl fra virusprogrammets side.
Især ved heuristisk skanning finder man ofte virus, som ikke er virus, men blot ligner.
Vi forsøger at få Enigma Packer ind i varmen hos de store virus skannere, men det er en langommelig proces.

Fejl i sammenligningen mellem fuld version og SE-versionen.

Der havde sneget sig en fejl ind i oversigten over forskelle mellem PriMus fuld version og Student Edition.
Her er tabellen igen med de korrekte tal for antal stemmer (tidl. stod der 8 både ud for antal nodesystemer og stemmer; det skal være henholdsvis 14 og 16). Tak til Per Bhutho fra Rosborg Gymnasium.
Per Bhutho mener i øvrigt, at Student Edition er for begrænset og i virkeligheden ville han foretrække én version til alle - både lærere og elever. Det er nok ikke realistisk, men vi er meget lydhøre for om der skal være flere funktioner i Student Edition og hvilke, så tøv ikke med at skrive til os om ønsker for begge udgaver af PriMus.
 
Forskelle mellem fuld version og Light (SE / Student Edition) PriMus PriMus SE / Light
Antal musikstykker pr. dokument ubegrænset 1
Antal nodesystemer 128 14
Antal stemmer ubegrænset 16
Polyfoniske stemmer pr. system 4 4
Tromme-notation ja ja
Transponering ja ja
Notation af transponerede instrumenter ja ja
Automatisk akkord genkendelse ja ja
Import- og export-formater MIDI, MusicXML MIDI
Indspilning fra midi-keyboard Real-time/step-input Real-time/step-input
Antal funktioner til noderedigering ca. 190 ca. 50

PriMus demo'en kan downloades her (klik og gem):
PriMus demo, kan skifte mellem fuld version og Student Edition (Light-version).

Får du ikke vore mere generelle nyheder via email ca. en gang i måneden, så klik og meld dig til:
Klik her og send for PC-nyt eller klik her for Mac-nyt
Klik her og se, om det er noget for dig http://www.indigo2.dk/news.htm