|
PriMus
nyt
fra Indigo2 21. januar 2009 Flere gymnasielærere er bekymrede for om PriMus Student edition kan for meget i forhold til eksamen. Det er muligheden for automatisk at beregne akkorder/becifringer ud fra noderne, der har sat den aktuelle diskussion i gang. Da Indigo 2 gerne vil sikre, at PriMus på enhver måde lever op til gymnasiernes krav, vil jeg bede jer alle overveje, om I mener, der er funktioner i programmet, som kan være et problem i forhold til eksamen. Vigtigt! Meld hurtigst muligt tilbage Jeg har for nogen tid siden modtaget nogle oplysninger om denne problemstilling fra jeres fagkonsulent Claus Levinsen. Her er et par uddrag, som viser lidt om, hvad restriktionerne går ud på: "Under denne del af prøven må eksaminanden benytte alle hjælpemidler bortset fra programmel, der indeholder automatiske analyse-, harmoniserings-, arrangements- eller kompositionsfaciliteter."
Programmøren vil kunne lave ændringerne i løbet af en uges tid. Bemærk, at også Sibelius, Finale og mange andre programmer kan regne akkorder ud automatisk, så det er altså ikke fordi PriMus som sådan har et problem, men det er sandsynligvis kun med PriMus, at I har mulighed for at få lavet den slags tilpasninger. Guitar og bas tab er nok den væsentligste forbedring i den kommende, gratis v.1.1 opdatering. Programmøren forventer at kunne have det klar til februar/marts. "Oles papegøje" og andre viser for børn og voksne er udkommet som ebog. Noder og layout af Anna Agnete Nissen, som har brugt PriMus Light til opgaven. http://ebookstore.ebog.dk/Home/HTML/moreinfo.asp?bookid=536961513 |