|
PriMus
nyt
fra Indigo2 21. april 2010 Prøv vores scanneprogram SharpEye gratis i 30 dage. Hvis du har en stak noder liggende, som du gerne vil have ind i PriMus, så kan du får det ordnet vha. SharpEye. Hvis du har et løbende behov for at scanne noder, må du købe programmet, men mange af jer har måske bare et engangsbehov, og så er det jo oplagt at gøre det gratis. SharpEye gemmer i MusicXML, som kan læses af stort set alle nodeprogrammer. PriMus Light / Student kan ikke umiddelbart åbne Mxml-filer - og så alligevel. Du skal blot dobbeltklikke på xml-filen og hvis ikke den åbnes af PriMus, så får du sikkert denne rude op, hvor du kan fortælle Windows, at PriMus for fremtiden skal åbne den slags filer. Med v.1.1 af PriMus vil alle versioner af programmet importere og eksportere xml-filer direkte fra fil-menuen. ![]() Rune Bech Lauesen fra Svendborg Gymnasium har lavet en skrifttype til funktionsanalyse, som han stiller gratis til rådighed for alle interesserede. Se skrifttypen her: www.indigo2.dk/download/funktionstegn.pdf Hent skrifttypen her: www.indigo2.dk/download/funktioner.ttf Disse gymnasielærere tilbyder at undervise i brugen af PriMus: Bo Skjærbæk, Rødkilde Gymnasium, Vejle Gert Uttenthal Jensen. Frederiksborg Gymnasium & HF (Hillerød) Henrik Tversted, Ordrup Gymnasium. Johannes Nørby Ernstsen, Dronninglund Gymnasium. Århus-området. Niels Brynjolf, Kongsholm Gymnasium Niels Kristian Larsen, Aurehøj Gymnasium, Sjælland Rune Bech Lauesen, Svendborg Gymnasium, Fyn PriMus til Macintosh Producenten af PriMus kan snart tilbyde PriMus til Mac via en Windows-emulering. På musikmessen i Frankfurt i sidste uge blev PriMus bl.a. demonstreret på Mac-computere på den velbesøgte stand, hvor programmøren og 5 ansatte havde svært ved at følge med publikumsinteressen. Forøvrigt var hverken Sibelius eller Finale repræsenteret på Musikmessen i Frankfurt. Vi mangler blot at fastlægge en rimelig pris for ekstra Mac-licenser og sikre at licensbetingelserne er praktiske for gymnasierne. Den gratis opdatering til version 1.1 blev nok lige lidt forsinket pga. Musikmessen i Frankfurt, som var en voldsom belastning for det lille udviklerfirma Columbus Soft. Programmøren Christof Schardt mener dog, at vi kan have en gennemtestet v.1.1 "i begyndelsen af maj". I mellemtiden får vi så skrevet og oversat teksten omhandlende de nye funktioner, så den komplette manual kan blive trykt og være klar før eller samtidig med programmet. Version 2.0 opgraderingen kommer til at koste noget og er planlagt til at udkomme i slutningen af 2010. |