|
PriMus
nyt
fra Indigo2 16. maj 2010 Primus 1.1 er færdig Så er det tid til at gøre status over PriMus og de fremskridt, der er gjort over de sidste måneder. Testen af v.1.1 sluttede for en uges tid siden, vi brugte onsdag og torsdag på at oversætte menuer, dialogbokse og et PriMus velkomstdokument med eksempler på de nye funktioner til dansk, og den nye danske version er nu lagt ud til download. Windows 7 Hvis du har Windows 7, så skal PriMus 1.1 installeres med administratorrettigheder. Hvis installationen giver problemer (skrifttyper ser mærkelig ud eller lign.), så gør dette: Højreklik på installationsfilen. Vælg "Installér med administratorrettigheder". Manualen Den komplette 400 siders danske manual er nu inkluderet i download-filen, så den fylder nu 15MB i stedet for 7. Der er stadig langt op til det, andre programmer fylder. Og du har sikkert også bemærket, hvor meget hurtigere PriMus starter i forhold til konkurrenterne. Du kan altså åbne den komplette manual fra menuen Hjælp. Brug manualen! Du finder svar på ALLE dine spørgsmål i den komplette danske manual. Men det skal naturligvis ikke holde dig tilbage fra at ringe eller sende en mail, hvis der alligevel er noget, du har brug for hjælp til. Så snart vi har oversat de nye afsnit i manualen, trykker vi den. Prisen er 65 kr + 50,50 kr. i porto. Ny funktioner Siden v.1.0 udkom, er programmet blevet udvidet, forbedret, korrigeret og fejlrettet mere end 1300 gange. Mange af disse ændringer i programmet er sket "under motorhjælmen" og er ikke noget du vil bemærke. Vi skal her kun komme ind på de vigtigste nye funktioner.
I år 2000, da udviklingen af PriMus tog sin spæde start, havde ingen vel regnet med den renæssance, som Apples computere skulle få. Derfor blev PriMus også først udviklet til Windows styresystem. Mac har siden fået en større udbredelse, især i musikindustrien, og en version af PriMus til Mac er derfor under udvikling. En prototype blev vist på Musikmessen i Frankfurt i marts måned og den kørte fint og stabilt på flere maskiner. Den er ved at blive finpudset, og så snart vi har en testversion, vil du høre nærmere. Med lidt held kan vi begynde at udlevere PriMus til Mac inden for de næste par uger. Mac-versionen kommer til at koste det samme som til Windows. Hvis du allerede har en Windows-version, kan du få Mac-versionen mod et mindre gebyr. |