|
Hjælp
specielt til Mac-versionen
00. Kan man lave PDF-filer af sine
nodesider?
01. Fjerne PriMus fuldstændigt
02. Hvor gemmes dokumenter?
03. Programmet crasher, når jeg vil
afspille et musikstykke
04. Jeg kan ikke åbne en PriMus-fil
ved at vælge den i Lectio.
05. Hvordan indsætter man pauser
og andre ting, der kræver et klik med højre musetast?
06. Under installationen spørges der efter en fil ved
navn Quartz-vm
07. Lucida skrifttype findes ikke under OS X
Lion
0. Kan man lave PDF-filer af sine nodesider?
Normalt kan man "printe" til en PDF-fil direkte fra Mac OS'
print-dialog, men det går indtil videre ikke med PriMus. I stedet kan
du bruge dette program:
https://bitbucket.org/codepoet/cups-pdf-for-mac-os-x/downloads
1. Fjerne PriMus fuldstændigt
Det kan være nødvendigt at fjerne PriMus helt. Fx hvis noget er gået
galt under installationen, eller hvis en program-fil af en eller anden
grund er skadet.
Stort set alle problemer med PriMus kan klares ved at fjerne programmet
og installere igen.
1.
Fjern selve programmet: Træk det fra listen over programmer og ned i
affaldskurven.
2. Slet denne PriMus-mappe:
Steder > Dit Navn > Bibliotek > Application Support
> PriMus
3. Installér PriMus på ny (hent nyeste program fra
"Download" menuen i venstre side).
Hvis du allerede har arbejdet i PriMus og gemt nogle nodesider, så
skal du kopiere dine filer ud af ovenstående mappe, før du sletter den.
Se punkt 2. Hvor gemmes PriMus-dokumenter?
Du kan også vælge at kalde mappen PriMus1 eller noget lign. i
stedet for at slette den.
Hvis du synes, ovenstående lyder besværligt, så kan gratis-programmet
AppCleaner også fjerne de problematiske filer:
www.freemacsoft.net/appcleaner/ Herefter geninstalleres PriMus.
The User Library is hidden in Lion, so to reveal it hold down the
Option key when accessing the Finder’s Go menu. To permanently reveal
the User Library type the following into Terminal, then press return:
chflags nohidden ~/Library/.
2. Hvor gemmes PriMus-dokumenter?
Du kan gemme lige hvor du vil, men det er klogt
at bruge den samme mappe hver gang.
PriMus husker, hvor du sidst har gemt, så næste
gang du vil gemme, starter PriMus med at foreslå
samme sted som sidst. Hvis man ikke lige bider
mærke i det, så kan man altså komme til at gemme
nogle filer i andre mapper, end man er vant til.
Du kan finde PriMus' dokumentmappe her
(eksempel): Skrivebord > Mine dokumenter >
PriMus
I virkeligheden ligger den dybt inde i denne sti
(bare til din orientering):
Steder > Dit Navn > Bibliotek > Application Support
> PriMus > Bottles > primus > drive_c > users >
crossover > My Documents > Primus
3. Programmet crasher, når jeg vil afspille et musikstykke
Dette er et generelt problem, som også
gælder for Windows-versionen (Windows 7). Det skyldes, at der ikke er
valgt en midi-output driver. Gå til menuen Midi > Midi
enheder... og vælg en Output driver.
4. Jeg kan ikke åbne
en PriMus-fil ved at vælge den
i Lectio.
Gymnasiernes interne mailsystem Lectio kan bruges til
at sende PriMus-filer mellem lærere og elever. Man kan desværre ikke starte en
PriMus-fil direkte fra Lectio, da man ikke kan indstille Lectio til at genkende
en .pri fil som værende en PriMus-fil. Derfor må du i stedet gemme node-filen
på skrivebordet eller i dokument-mappen, og herfra kan filen åbnes i PriMus.
5. Hvordan indsætter man pauser og andre
ting, der kræver et klik med højre musetast?
PriMus er ufatteligt let og hurtigt at bruge - bl.a. på grund af den
intensive brug af højre museknap. Du
kan blot købe en billig mus med to knapper. De koster
under 100 kr. Og
højre musetast kan også bruges med fordel i andre Mac-programmer.
6. Under installationen spørges der efter en fil ved
navn Quartz-vm
Med
Crossover kan man køre visse
Windows-programmer på en Intel Mac uden at være
tvunget til at installere Windows. Det bruger
Wine som
grundlag, og det har brug for en fil ved navn
Quartz-wm, som ligger på din OS X
install disc. Quartz-wm får Windows-programmer
til at føles mere integrerede i OS X. Man kan godt køre PriMus uden Quartz-wm, men det er
bedst med.
Hvis du bliver bedt om at sætte din Macintosh OS
10 installationsdisk i, så følg vejledningerne.
Kan du ikke finde din CD, så kan du hente filen
her og placere
den i PriMus-applicationen, som
du finder sådan:
Ctrl-klik på PriMus i Finder under Programmer
og vælg "Vis indhold af pakke".
Gå til mappen Contents > SharedSupport > X11 >
bin
Quartz-wm skal kopieres ind i denne mappe.
Kilde:
http://hints.macworld.com/article.php?story=20070124205114521
7. Lucida skrifttype findes ikke
under OS X Lion
Ved opgradering til Apples nyeste OS X Lion, kan du risikere at
skrifttypen Lucida mangler.
Så får du bl.a. denne fejl: "Fontfrembringelse 'Lucida console' ikke
mulig". Og siderne kan se helt tomme ud uden nodelinjer.
Løsning: Hent skrifttypen her: Lucida. Kopier fonten til Mac.
Dobbeltklik på fonten og i det vindue, der dukker op, vælger man at
installere.
|