SharpEye er et nodescanneprogram til Windows
Det kan bruges med alle nodeskrivningsprogrammer, hvis blot de kan læse MusicXML-filer.
Her kan du hente en prøveversion, som fungerer uden begrænsninger i 30 dage, eller du kan hente nyeste version, hvis du allerede har SharpEye: www.visiv.co.uk/installsharpeye2.exe
Her er den engelske manual til SharpEye: www.visiv.co.uk/manualv2.pdf

SharpEye skanner trykte noder i den bedste kvalitet, og det er vores anbefaling til PriMus-nodeskanning.

  • Arbejder sammen med alle gængse, moderne skannere
  • Læser grafikformaterne BMP og TIFF
  • Genkender alle nodesymboler, akkordsymboler samt specialtegn. Genkender danske bogstaver.
  • Genkender sangtekst og frit positioneret tekst
  • Genkendelsesfejl vises i programmet og kan rettes direkte
  • Noder kan redigeres i den integrerede nodeeditor eller det kan gøres efterfølgende i fx PriMus
  • Genkendte partiturer kan afspilles
  • Eksporterer i MIDI, NIFF og MusicXML (sidstnævnte kan åbnes af alle nodeprogrammer)

Du får en installations-CD, en engelsk manual (PDF) og denne danske vejledning fra os for 1245 kr. inkl. moms.

  1. Åbn CD'en ved at højreklikke på CD-drevets ikon og vælg "Åbn".
  2. Installer scanneprogrammet ved at dobbeltklikke på installsharpeye2.exe
  3. Hvis du har købt programmet, skal du dernæst dobbeltklikke på en fil, som hedder noget med SharpEye2_Columbus Soft-0x.reg. Den installerer dine registreringsdata i Windows registreringsdatabase, så programmet kan anvendes ud over de 30 dages prøvetid. Nu kan SharpEye startes.

Lav først disse indstillinger:

  1. I menuen File > Select Twain source... vælges driveren til din scanner.
  2. Vælg menuen View > Zoom image > Small 25%
  3. I menuen Options > Text recognition options... sættes sprog og tegnsæt til "Danish".
  4. Gå til menuen Options > Save options... og gem dine indstillinger.

Læg et nodeark i scanneren og lad os prøve at scanne noget ind.

  1. Den første knap i ovenstående værktøjslinje starter scanningen.
  2. Indstillingerne for scanneren bør være: Du skal scanne i sort/hvid; det kan også hedde "tekstforbedring", "tekst", "line art", "monochrome". Du bør ikke scanne i farver eller gråtone. Opløsningen bør være omkring 400 dpi. Små noder kan scannes med ca. 450 dpi, mens lidt større noder kan scannes med 350 dpi.
  3. Start scanningen med dit scanneprogram og scanningen går i gang. Når den er færdig kommer du automatisk tilbage til SharpEye, hvor du kan se det scannede billede:

Nu kan du klikke på knap nr. 6 (en grå pil til højre) og genkendelsen af noden går i gang.

Efter genkendelsen kan du klikke på den knap, hvorpå der står "XML". Gem fx. i PriMus' dokumentmappe med et sigende navn. Nu kan du starte PriMus eller et andet nodeprogram og importere XML-filen og korrigere de genkendelsesfejl, der uundgåeligt vil være. Der bør ikke være mere end en enkelt fejl i hver linje; hvis der er flere, så har du indstillet scanneren forkert (for lav dpi, skævt billede, farver i stedet for s/h osv.)

Hvis du vil scanne en sang på flere sider, så skal du bare scanne alle siderne én efter én og gemme dem med fortløbende numre fra menuen File > Save images as...
Du skal ikke starte en genkendelse af siderne endnu.
Når du har scannet alle sider, skal du gå til menuen Read > Batch process...

  1. Her vælger du alle dine scannede billeder med knappen "Add files...".
  2. I feltet "Output folder" kan du blot klikke dig ind i SharpEyes egen mappe. Ud for feltet "Name for joined music" skriver du fx. partitur1 eller hvad du nu synes.
  3. Klik på knappen "Start batch" og vent på at alle noder er genkendt.
  4. Gå til menuen File > Open music... og vælg den fil, du navngav i punkt 2.
  5. Gå til menuen File > Music XML > Save og gem din fil i fx PriMus-mappen.
  6. I PriMus eller et andet nodeprogram som fx. Finale eller Sibelius kan du nu importere MusicXML-filen til videre bearbejdning

Tilbage til PriMus siderne