Nodescanning er smart

Når noget er smart, så sparer det dig for en masse arbejde.
Indscanning af noder er rigtig smart og kan spare dig for mange timers svedigt arbejde med møjsommeligt at taste eller spiller noder ind i Sibelius, Finale eller PriMus.

Det er meget vigtigt, at du tester programmet før en bestilling, da nogle har for høje forventninger til, hvad nodeskanneprogrammer kan.
Med laserprintede nodeark eller noder fra en bog, vil der sjældent være mere end en enkelt eller måske slet ingen fejl på en side.
Håndskrevne noder kan det næppe betale sig at scanne – det er hurtigere at skrive dem ind manuelt.

Scanning af PDF-filer: Flere og flere nodeark findes på nettet i form af PDF-filer.
Kun PhotoScore kan åbne PDF-filer og genkende noderne.
Bemærk, at nogle er "ægte" PDF-filer mens mange blot er et billede, som er gemt i en PDF-fil.
I det første tilfælde, vil PhotoScore læse noderne perfekt, i det andet tilfælde afhænger resultatet af kvaliteten af det billede, der er lagt ind i PDF-filen. Og da PDF-formatet i sig selv komprimerer og da man også kan risikerer, at PDF-driveren formindsker opløsningen af billedet, så vil man ofte komme ud for, at billeder indlejret i PDF giver et meget dårligt resultat.
Klik her og se eksempel på hvor stor, forskellen kan være (prøv at forstørre det op):
Ægte PDF med noder som karakterer ("tegn/bogstaver")
PDF med indlejret grafik af den samme node.

Vi anbefaler de to beslægtede programmer SharpEye og PhotoScore

Det er sådan set nemt nok at vælge mellem de to konkurrerende programmer.

PhotoScore bør du vælge, hvis du har råd til det, eller hvis du bruger Sibelius.
PhotoScore er tættere integreret med Sibelius, så du kan starte scanningen fra Sibelius og det færdige resultat kan sendes automatisk fra PhotoScore til Sibelius.
Desuden scanner PhotoScore visse specielle symboler bedre end SharpEye (fx flertaktspauser)
PhotoScore kan åbne PDF-filer med noder og genkende dem (med SharpEye må du først printe dem).
Og endelig fås programmet til både Macintosh og Windows.
Prisen er 2199 kr. inkl. moms.

SharpEye vælger man, for at spare penge.
Desuden har vi oversat de vigtigste dele af manualen til dansk.
SharpEye fås kun til Windows.
Prisen er rigtig fin til kun 1295 kr.

Klik på et af de to programmer i venstre margen for at læse mere om dem!

Klik på billedet for at se nodescanneprogrammet PhotoScore i aktion... 

Klik på billedet for at se nodescanneprogrammet SharpEye i aktion...