Tips & Tricks til Sibelius
Her kan du få
svar på de mest almindelige spørgsmål om
Sibelius: www.sibeliusforum.dk/
Registrering
Når Sibelius er
installeret på computeren skal du også
registrere programmet.
Sibelius kan køre uregistreret i 15 dage,
herefter kan du ikke længere gemme eller printe.
Det nemmeste er at registrere via
Internet, som programmet selv foreslår. Hvis
din Sibelius computer ikke er på nettet, eller
hvis registrering på nettet ikke fungerer af
andre grunde, kan du vælge at registrere via
fax eller telefon.
Ring til Sibelius
i London på 0044 20 75 61 7999 mellem kl
10 og kl 18 (dansk tid) på hverdage.
Du skal i telefonen opgive navn og adresse og
følgende oplysninger, som står på skærmen, når
du er i gang med registreringen:
Serienummer: SCE… (4 bogstaver efterfulgt af 15
cifre) og
Computernummer (C efterfulgt af 16 cifre)
Sibelius giver dig et Registreringsnummer, som
du skal indtaste og herefter er programmet
registreret.

Med en enkeltbruger Education eller Pro-version
kan du registrere Sibelius på 2 computere med samme
serienummer, forudsat at du selv er bruger af
begge computere.
Flytning og genregistrering
Hvis du skal
flytte Sibelius til en anden computer, eller
hvis du skal geninstallere computeren,
formattere harddisken eller foretage andre
gennemgribende ændringer, så skal du starte med
at afregistrere Sibelius før du sletter
programmet (eller harddisken). Under Help-menuen
vælger du Unregister Sibelius - så bliver din
licens sat på ”stand-by”. Herefter kan du
installere og registrere Sibelius på ny på en
anden maskine.
Hvis din computer er stjålet eller gået i
stykker eller Sibelius er slettet inden du nåede
at afregistrere, kan du bede om at få frigivet
en registrering. Det nemmeste er at ringe til
Sibelius (se nummeret ovenfor) eller evt. sende
en mail til
registerUK sibelius.com
med oplysning om serienummer og computernummer
og en forklaring på, hvorfor du skal
genregistrere.
Hvis du har flere Sibelius versioner på CD, skal
du installere den nyeste version med dit
oprindelige serienummer. Gamle opgraderingskoder
kan ikke bruges ved en geninstallation.
Serienummeret står på en label på CD kassetten.
Flerbruger versioner
Leveres i
pakker med et vilkårligt antal bruger licenser
fra 5 stk. og op. Alle
licenser i en fler-bruger-pakke har det samme
serienummer (SCEM….) Installation og
registrering foregår på samme måde som ved
enkeltbrugere, men oplysninger om
brugerens/ejerens navn, adresse, email mm skal
kun opgives, når man registrerer den første af licenserne.
De efterfølgende licenser vil automatisk få
tildelt samme bruger/ejeroplysninger, og det
er derfor vigtigt at den første licens
registreres med institutionens/skolens navn,
adresse og email. Man kan evt. skrive
institutionens navn ind både under
"Organisation" og under "Navn", eller I kan evt.
bruge skolens IT-mand's navn ud for linjen
"Navn".
Ved flerbrugerlicenser er det praktisk at lade
de enkelte brugere downloade programmet frem for
at lade installations-DVD'en gå på omgang. En
fuld version til installation kan hentes her:
http://www.sibelius.com/helpcenter/updates/sib6_1_download.html.
Windows Vista / Windows 7 og Sibelius
4
- Check at
du bruger nyeste Sibelius
version 4.15 (se i menuen
Help/About Sibelius).
læs mere her:
http://www.sibelius.com/helpcenter/vista.html
- Slå User
Access Control fra, på dansk:
deaktiver Brugerkontokontrol i
kontrolpanelet Brugerkonti,
eller højreklik på Sibelius
program-ikonet og vælg ”kør som
administrator”
Alternativt: opgrader til Sibelius 6 som er
Windows Vista og Windows 7 kompatibel.
Intel Mac
Sibelius 4 kan
køre på de nyere Intel Macs, men i en PowerPC
emuleringsmode. Sibelius 5 er Universal Binary
og kører dermed både på PowerPC og Intel. Det
samme gælder v.6.
|