BIOS-opdatering, ASUS-bundkort

Det er vigtigt at opdatere BIOS på din computers bundkort. Der kommer løbende rettelser og forbedringer. (Se vejledning til BIOS-opdatering længere nede.)

10. oktober 2024

Vigtig opdatering til alle bundkort med 13. og 14. generation CPU

Intel har fundet et problem, som kan give ustabilitet med alle deres 13. og 14 generations CPU'er til stationære computere. Laptops er ikke påvirket.

Det mest er serverfarme og hardcore gamere, der er påvirket.
Værkstedet siger, at de ikke kan se nogen stigning i reklamationer, men det kan jo komme, så de anbefale at installere den seneste BIOS, som kom 30. september 2024. Det er en BIOS-opdatering som har Intel's "microcode 0x12b" rettelse.

Hvis man først har fået et problem med ustabilitet, så er skaden sket, og det er for sent at opdatere BIOS. Intel har dog udvidet garantien på CPU'erne op til max. 5 år efter køb.

Problemet skyldes, at software, der presser alle CPU'ens kerner, kan få CPU'en til at anmode bundkortet om en for høj spænding. Løsningen fra Intel er at begrænse spændingen til max. 1.55V. Det kunne man sådan set selv indstille i BIOS, men det er nok sikrere at bruge BIOS-opdateringen.
Det er især de kraftigste CPU'er som i9-13900K og -14900K, samt i7-13700K og -14700K (K-modeller), der har problemet og det lader til kun at påvirke high-end computerspil og programmer der presser alle kerner til det yderste over længere tid. Som fx. videorendering, der står og køre med konvertering eller komprimering af video i længere tid.
Musikprogrammer presser ikke en CPU på den måde, så det haster nok ikke for musikere at få lavet BIOS-opdateringen, men vi anbefaler dog at du får det gjort snarest.

På det danske forum for computer-musikere, "Lydmaskinen", kan du spørge andre til råds, som allerede har lavet BIOS-opdateringen: https://lydmaskinen.dk/viewforum.php?f=1
Jeg har startet en tråd her: https://lydmaskinen.dk/viewtopic.php?t=86537
Lydmaskinen er et godt sted at få hjælp med alle mulige problemer med musikprogrammer.

The Verge skriver om problemet og løsningen her: Klik og læs!
PC Gamer skriver detaljeret om problemet: Klik og læs!
Kontakt os eller Intel customer support ved problemer med ustabillitet.

BIOS opdatering; Asus bundkort

Du kan hente nyeste BIOS-fil hos ASUS. Søg på navnet på dit bundkort her:
www.asus.com/support/download-center

Når du har fundet bundkortet og valgt det, skal du  klikke på "Driver & Utility" under navnet.

Hent nyeste BIOS, som ligger under Driver & Tools > BIOS & Firmware

Her er en vejledning til at hente og installere BIOS: www.asus.com/support/faq/1012815
En kunde har oplevet, at han får en advarsel om "bitlocker", som er et krypteringssystem, som stort set ingen bruger. Følg vejledningen på skærmen, hvis du har slået bitlocker til.

Husk at zip-filer ikke bør bruges til at installere fra. De skal udpakkes, og det er fra den udpakkede mappe, at alt herefter foregår.
For en sikkerheds skyld synes jeg, du skal slette zip-filer, når de er blevet udpakket.