SSD'er kan forbindes til en PC via forskellige sokkeltyper.
2,5" SSD med SATA III interface
SATA III
(også kaldet SATA-600) har en teoretisk hastighed på 600 MBps. I praksis har
de nok typisk en læse-/skrivehastighed på godt 500 MBps
Størrelsen er 2,5" og den er valgt, fordi det er en standard, der i længere
tid har været anvendt til traditionelle harddiske, og derfor har det været
let at få den på markedet, men egentlig kunne den have en hvilken som
helst størrelse, da der jo ikke er bevægelige dele i en SSD, men kun
kredsløb.
Her ses en 2,5" Samsung 850 EVO med SATA-datastik længst væk og SATA-strømstik
nærmest.
Klik på billedet og se SSD'en nedefra, hvor man tydeligere kan se
SATA-stikket.
En SATA-SSD er meget hurtigere end en traditionel harddisk. Men da den skal kommunikere gennem SATA-interfacet, så kan hastigheden aldrig bliver mere end 600 MBps.
Behovet for større hastighed end SATA III kan klare, har ført til udviklingen af nye, hurtigere protokoller og stikforbindelser. De nye stik/sokler har også som formål at gøre SSD'en mindre, så der er plads til den i Ultrabooks og iPads.
SATA-stik udgår på sigt til fordel for M.2-stik og NVMe-protokollen (PCI expres = PCIe)..
M.2 interface
Med skiftet til M.2 får vi et nyt stik, med meget højere hastighed, da der bruges PCIe-protokol.
M.2 SSD'er med PCIe-protokol kaldes NVMe.
M.2 kræver
ikke kabler, da de sættes direkte i en sokkel på bundkortet.
Her ses en Samsung 950 PRO M.2, NVMe SSD:
NVMe teknologi
PCIe har en hastighed på 32 GB/s (PCIe 4.0 x16) sammenlignet med 6 GB/s for SATA III.
Når der bruges PCIe-protokol, så kaldes det NVMe M.2 (NVMe
– Non-Volatile Memory Express).
En M.2 SSD med NVMe er 6-8 gange så hurtig
som en 2,5" SSD med SATA-protokol.
NVMe har typisk ca. 3.500/3.300 MBps læse/skrive hastighed. Det har fx.
Samsungs EVO-serie.
Samsungs Pro-serie kan fx. have 7.000/5.100 MBps læse/skrive hastighed,
altså det dobbelte.
NAND-Flash-RAM: SLC, MLC, TLC eller QLC?
SLC: Single Level Cell er bedst, men dyrest.
Enterprise-modeller, ikke tilgængelig for forbrugere.
MLC: Multi-Level Cell er det bedste valg.
TLC: Triple Level Cell er billigere, men der kan ikke skrives til SSD'en så mange
gange.
QLC: Quad Level Cell er endnu ikke så hurtige og holdbare, at vi
anbefaler dem.
NAND flash RAM | SLC | MLC | TLC | QLC |
Bit pr. celle | 1 | 2 | 3 | 4 |
Performance | **** | *** | ** | * |
Program Erase cycles | 50-100k | 30k | 3k | 1k |
Pris | $$$$ | $$$ | $$ | $ |