Musik computer – stationær

En mærkevare computer kan være OK til amatør-musikeren, men stiller du lidt større krav, så er der ingen vej uden om en special-bygget PC – også kaldet en "DAW" (Digital Audio Workstation).

Bundkort

Bundkortet er en vigtig enkeltdel i en musikcomputer. En af de mest velrenommerede producenter i verden, nemlig ASUS, bruges af de store, tyske og engelske musik-PC værksteder.

CPU – Central Processing Unit

Hastighed
En computer med 4 GHz CPU er ikke dobbelt så hurtig som en med 2 GHz. Bundkortet er en flaskehals, der kun kan bearbejde processorens output med en noget lavere hastighed. Derfor forsøger man at få mest mulig til at foregå inde i CPU'en og går kun nødtvungen ud omkring bussen.

En ny PC har i dag en CPU på omkring 4 GHz med 6-8 Performance kerner og måske oven i købet nogle Efficiency kerner.
De nye chipset sikrer at CPU og RAM taler sammen ved 3600 MHz for DDR4-RAM.

Man får en sygt hurtig computer med en i7-12700 CPU med 8 P-kerner og 4 E-kerner.
Se de relative hastigheder i venstre margin under "CPU sammenligning".
Da CPU'er med mange kerner, ofte ikke har så hurtig en enkelt-kerne hastighed, så vil du i nogle sammenhænge være bedst tjent med en CPU med færre kerner, men med høj enkeltkerne-hastighed.
De fleste programmer kan udnytte flere kerner, men fra 8 kerner og op begynder værdien af flere parallelle processer at mindskes, og i stedet er det den grundliggende enkeltkerne hastighed, der får større betydning. Mange processer i audio-redigering kan ikke bearbejdes parallelt, så de har størst glæde af en høj enkelt-kerne hastighed.

Varme og støj
Moderne 12. generations CPU'er  fra Intel kan blive ret varme, så de kræver særlig god køling.
K-modellerne, som fx i7-12700K, har dog altid brug for ekstra god køling, hvilket vi klarer med en støjsvag væskekøler, der går for at være den bedste og mest støjsvage til prisen.

Intels CPU roadmap: https://en.wikipedia.org/wiki/Intel_Tick-Tock

RAM

Som et absolut minimum anbefales 8 GB DDR4-RAM i 3600 MHz (2 stk. 4 GB moduler).
En PC bliver ofte hurtigere, jo mere RAM den har. Med de nuværende priser kan du lige så godt gå efter 16 GB eller mere. VST-instrumenter og sample-biblioteker kan ikke få nok RAM.
Bundkortene kan tage op til 128 GB RAM, men kun få har brug for mere end 32 GB.

DDR4 RAM
DDR2 RAM kom frem i 2002, og det gav det en stor hastighedsforøgelse, da båndbredden blev fordoblet (man kunne køre to RAM-kredse parallelt). I mellemtiden har vi haft Tripple Channel og nu også Quad Channel RAM (DDR4) konfigurationer, men hastigheden af RAM (clock-frekvensen) er samtidig steget rigtig meget, og det betyder mere for den almindelige bruger end at gå fra en konfiguration af 2 stk. RAM-moduler til 3 eller 4 kørt i parallel.

LGA1700 bundkortene bruger Dual Channel Memory Architecture, fordi processorer i dag bl.a. har en langt større og bedre integreret cache, hvilket udjævner forskellen mellem dual- og quad-konfiguration.
Kun få har brug for den højere båndbredde ved quad-RAM, men det kunne være musikere, som streamer store datamængder ifm. lydbiblioteker.

Vroooom: Man kan sammenligne CPU- og RAM-hastighed med en motorvej.
CPU'ens MHz svarer til den fart, din bil kan køre med.
RAM'ens MHz er den hastighedsbegrænsning, der er på motorvejen.
Dual-RAM konfiguration betyder, at motorvejen er to-sporet. Hvis man bruger Quad-RAM, så er den 4-sporet. Men hvis du kun har en datamængde, som kræver to biler til at fragte dine data frem med, så kan det jo være lige meget, om motorvejen har to ekstra spor.
MHz siger noget om farten, Dual eller Quad RAM siger noget om antallet af spor (båndbredden).
Hastigheden i MHz har betydning for alle programmer, mens det ikke er alle programmer, der har brug for at kunne transportere en masse data, men det kunne fx være sampletunge lydbiblioteker, som ligger i RAM. Det er et af de tilfælde, hvor bredden af vejen er vigtig.
Standard bundkort kører RAM som to-sporet. RAM er i dag så hurtig, at man ikke mærker nogen større forskel på at køre den som dual- eller quad-RAM.

Cache Latency
CL-tallet bør være så lavt som muligt.
Vi bruger DDR4-3600 RAM i CL16-18.
Cache Latency betegner, hvor mange operationer (cycler), der er nødvendige i et RAM-modul, før et svar kan gå retur til memory controlleren (og dermed til CPU'en).
Groft sagt var et 1333 MHz modul i CL9 lige så hurtigt som et 1600 MHz modul i CL11.
CL-tallet betyder ikke så meget i dag, hvor clock-frekvensen er så høj (3600 MHz.)

Grafikkort og skærm

Vi bruger Intel Graphics integrerede grafikkort, som kan trække 4 skærme på samme tid og er lydløse. Disse grafikkort er indbygget i CPU'en. Bundkortet bestemmer hvor mange skærme, der kan tilsluttes. Der er ofte kun to udgange til skærme på bundkortene (HDMI og DisplayPort)

24" skærme er standard i dag. De fås i to opløsninger, som det fremgår af nedenstående skema.
De fleste skærme er i dag i wide-format 16:9, da det passer bedst til film, men mange vil faktisk hellere have at skærmen er lidt højere, end det er tilfældet med en wide-skærm.
En 24" i 1920x1200 er i 16:10 format, og i 1920x1080 er den i 16:9 (wide-format.)
Fra 27" og større er de alle i wide-format, men det er OK, for opløsningen i højden er under alle omstændigheder større end 1200.
Klik og se en oversigt over skærmformater og -opløsninger.

Retina Display: Skærme med en pixel størrelse på omkring 0,12 mm kaldes "Retina" i Mac-verdenen. 4K skærme i 28" og 32" svarer stort set til Retina-opløsning.

Vi anbefaler 27", som er en god størrelse, har en fin opløsning og er forholdsvis billig.

Str. Opløsning i pixel (fed = anbefalet opløsning) Pixel Pitch Bemærk
24" 1920x1080 (16:9), 1920x1200 (16:10) 0,270 mm Billig, god størrelse
27" 2560x1440 QHD 0,233 mm Anbefalet størrelse
28" 3840x2160 4K 0,161 mm  
32" 2560x1440, 3840x2160 4K 0,182 mm  
34" 3440x1440 QHD 0,232 mm Ekstra bred skærm, ofte kurvet

DVI, HDMI, VGA, DisplayPort og Mini-DisplayPort (klik og se de fire (fem) stiktyper her)

SSD og harddisk

Til midi/sequenser software kunne du sagtens bruge en standard SATA harddisk eller evt. en ekstern USB-3 harddisk. Rotationshastigheden bør være mindst 7200 rpm.
Vi bruger i dag kun SSD'er og ikke traditionelle harddiske.

Fil-størrelse og antal spor
Et minut i stereo i CD-kvalitet (44.1 KHz/16-bit) fylder ca. 10 MB
I 96 KHz fylder det godt 22 MB og i 24-bit og 96 kHz fylder det næsten 34 MB.
Et standard audiospor i 16-bit, 44,1 kHz (mono) kræver 88KB /sec.
Lad os sige din harddisk kan håndtere 40MB/s.
40MB / 88KB = max. 454 monospor (teoretisk).

SSD'er er meget hurtigere end en traditionel harddisk (HDD), men hvis de bruger SATA-600 stik og teknik, så begrænses det til 5-600 MBps overførselshastighed. Søgetiden er hurtigere for SSD.
En NVMe SSD er 3-5 gange så hurtige som almindelige SATA-600 SSD'er.

Læs mere om SSD'er ved at klikke på "SSD'er og sokler" i venstre margin.

Backup
Du skal lave backup af dit originale materiale. En SSD eller harddisk går altid itu 2 dage før premieren på din nye opera. Vi anbefaler en ekstern USB-harddisk til backup. Det er billigt, det fungerer, og det kan bruges til meget andet, fx transport af filer.

Lydkort og digitale i/o kort

Et lydkort kan mange forskellige ting: Det kan have MIDI ind- og udgange, som din sequenser eller dit MIDI-keyboard kan bruge.
Til harddisk recording skal det naturligvis have line- og mikrofonindgange.
Det kan have ADAT-port til udvidelse med yderligere ind- og udgange.

Lydkortet kan desuden have S/Pdif (Sony/Philips Digital Interface). Det kan fx være til en mixer-pult eller en CD-afspiller. Med digitalt interface taber du som regel ikke kvalitet i overspilningen.

Med et lydkort kan du optage fra fx 8 mikrofoner på samme tid. Samtidig kan du sende 8 kanaler ud af computeren til fx en mixerpult.
Digitale ind/udgange kan bruge phonostik (S/PDIF ubalanceret), XLR (AES/EBU) 6,4mm jackstik balanceret) eller optiske TOSLINK (fx ADAT). Til S/PDIF og AES/EBU bruger man coax-kabel i henholdsvis 75 og 110 Ohm.

Latency = forsinkelse
Når dit audioprogram gennem lydkortet gemmer på harddisken, så sker det i klumper – også kaldet buffer. Hvis man vælger en stor buffer, så bliver der en stor forsinkelse i signalet, da CPU'en ikke kan gemme data på harddisken, før bufferen er fyldt op. En lille buffer fyldes hurtigere op og kan derfor gemmes hurtigere (input latency).

Grunden til at man har brug for buffere, er, at det giver CPU'en tid til at ordne andre ting som fx at opdatere skærmen, tjekke, om du har flyttet musen, osv. osv.
(se output latency illustreret i en informative video fra Richard Ames Music, ca. fra 10:00 tidspunktet)

Lad os antage at bufferen er sat til 256 samplinger i sekundet. Vi kører med 44.1 kHz., hvilket betyder at maskinen arbejder med 44100 samplinger i sekundet. Vi skal så finde ud af hvor lang tid det tager at fylde en buffer på 256 op. Regnestykket ser sådan ud: 256 / 44100 = 0,0058sek = 5,8 ms.

CPU'en har altså op til maximalt 5,8ms, hvor den kan tage sig af andre ting, men hvis ikke den når at blive færdig og vende tilbage for at tømme bufferen inden de 5,8ms er gået, så får du "huller" i lyden.
Så jo mindre buffer, desto hårdere presser du CPU'en til at arbejde for lydkortet, og kan den ikke leve op til det hastighedskrav, så må du lave bufferen større. Og du får dermed større forsinkelse i lyden.

Bare lige for at sætte disse tal i relief: Lyden bevæger sig 340m/s eller 34cm/ms. Så hvis du står 3 meter fra dine højttalere, så har du allerede hér en latency på 300 / 34 = 8,8ms. Hvilket naturligvis ikke gør det mindre vigtigt at skære af latency'en alle steder, hvor det er muligt.
Men hvem har nogensinde hørt en musiker beklage sig over forsinkelsen fra sine monitorer?

Ovenstående udregning (input latency) er dog kun en lille del af den samlede latency på vej fra dit instrument over lydkort til computer og tilbage igen via lydkort og ud til monitor.
Der bruges også tid på konvertering fra analog til digital, USB bus'en har en buffer og der skal konverteres tilbage igen fra digital til analog. Det kaldes samlet set for "round trip latency".

16-bit / 44.1kHz eller 24-bit / 96kHz
Når en CD er i 16-bit / 44.1 kHz, hvorfor er der så bruge 24-bit / 96 kHz?
Jo, bruger du fx 16-bit fixed point software, så bliver de stille passager i musikken faktisk optaget med færre end 16-bit, hvilket giver færre detaljer og grynet lyd. Jo kraftigere lyd, des flere bits bruges der – op til 16-bit. I et fixed point system er antallet af bit ligefrem proportionalt med amplituden!
Med floating point optages alle lydniveauer i fuld 16- eller 24-bit.
Når en 16-bit CD brændes ud fra 24-bit materiale, reduceres støjniveauet fra 2-3 bit til 1-2 bit, hvilket giver fra 6 til 12 dB bedre dynamik.
Floating point sikrer fuld udnyttelse af alle 16 eller 24 bit ved lavt lydniveau.

Generelt set kan det altid betale sig at optage i 24-bit; det er mere tvivlsomt, om 96kHz også er en fordel i forhold til 44.1 kHz.

16-bit giver en teoretisk dynamisk opløsning på 96dB, men toneomfanget ved 44.1kHz kun går op til ca. 22kHz. og en tone på 11kHz kan fx ikke have nogen overtoner, mens en tone på 8kHz kun kan have én overtone osv.
96kHz sikrer, at de mange afrundingsfejl, der er under bearbejdningen af lyden, ikke får så stor indflydelse på slutproduktet.
Om du skal bruge 44,1 eller 96kHz, det er et svært spørgsmål, da der er en hel del faldgruber.

Læs Holger Lagerfeldts anbefalinger her: www.lydmaskinen.dk/viewtopic.php?f=34&t=43928

I de fleste tilfælde vil 44.1 eller 48 kHz være et bedre valg end 96 kHz, og 192 kHz bør du næppe bruge.

MIDI – sæt et instrument til computeren
Der er utallige eksterne MIDI-apparater, som kommunikerer over et MIDI-interface. Der fås MIDI-interface til mange forskellige instrumenter, så du kan spille direkte ind i et musikprogram fra fx guitar, harmonika og selvfølgelig keyboard/syntesizer, der er født med MIDI.

USB, FireWire og Thunderbolt - hvad skal du vælge?
Thunderbolt er afløseren til FireWire efter at Apple ikke længere understøtter det.
USB 3 er ikke nødvendigvis hurtigere end USB 2, men det har andre fordele.
Klik og læs mere om "USB, FW og Thunderbolt" i venstre margen.

FireWire anbefalinger
Focusrite anbefaler specifikt LSI/Agere FW643 eller Texas Instruments XIO2213B.
T.C. Electronic anbefaler Texas Instruments chipset generelt, og VIA VT6306 chipset specifikt.

Startech PEX1394B3 FW800 kort med LSI/Agere FW643 chipset, har vi gode erfaringer med til både PreSonus og Focusrite. Nyere kort kan have Texas Instruments XIO2213B chipset (kendes på at alle sokler ligger ned. Kortet med LSI/Agere chipset har øjensynligt en enkelt, lodret FW400 eller FW800 sokkel – det fremgår ikke tydeligt på forhandlernes sider.

Hastighed og båndbredde, harddisk interface
Mb = Megabit og MB = Megabyte.
8 Mb svarer til 1 MB, så i princippet skulle FW400 kunne flytte 400 Mb eller 50 MB i sekundet. Det er nok nærmere 35-40 MB i den virkelige verden, men det svarer også til godt 400 monospor. Bemærk at selv de hurtigste harddiske næppe kan håndtere mere end godt 125MB/s, så FireWire 800 og SATA kan sagtens følge med her. Med USB 3 SuperSpeed er det harddisken, der er nåleøjet. En moderne SATA harddisk vil i praksis arbejde med båndbredder på 70-100 MB/s, når man fx skal gemme noget på den eller kopiere fra én disk til en anden. Har du installeret visse former for virusbeskyttelse, så kan hastigheden ofte være lavere.

Og bemærk, at jeg ikke skriver hastighed, men båndbredde.
Man kommer tit til at sige hastighed, når det nærmere er båndbredde, der er tale om.
Hvis båndbredden svarer til antallet af "spor en motorvej har", så er hastigheden vel mest at ligne med driveren, eller hvor "hurtig lastbilen kan køre".
Alle elektriske signaler er "lige hurtige", hvad enten vi taler om USB1 eller Thunderbolt, og så længe man kan have al sin audio i "en enkelt lastbil", så kommer den lige hurtigt frem, hvad enten der er 2 eller 12 spor til rådighed.
Så 50 MB/s siger noget om, hvor meget, man kan transportere på et sekund, men ikke noget om hvor hurtigt, det kommer frem. Der er dog mange andre ting, der spiller ind – fx kvaliteten af software m.m.

Vi bliver tit spurgt, om USB2 i Hi-Speed er hurtigt nok til et audiointerface med 8 eller 16 indgange?
Det er det! 16 indgange i 16 bit / 44,1 kHz bruger 16 x 88 KB / sekund = 1,4 MB / sek.
Som du vil se nedenfor, kan et Hi-Speed USB-interface sagtens klare 35 MB/s i praksis.

Det springende punkt og det, der har mest at sige for hastigheden (eller latency), er CPU-hastighed og kvaliteten af lydkort-driveren. Og så selvfølgelig til en vis grad den elektronik, der står for forsendelsen og modtagelsen.
Og sådan noget som at Thunderbolt kan kommunikere mellem to apparater uden at data nødvendigvis skal ind omkring CPU'en / bus'en, betyder meget for den stabile, konstante overførsel af data. Og selv om høj hastighed er vigtig, så er stabil hastighed vigtigere.

Interface båndbredde – i teori og praksis Mbps MB/s MB/s i praksis*
USB 2.0 Hi-Speed 480 60  35-40
USB 3.0 SuperSpeed 4800 600 100-200 
USB 3.1 SuperSpeed+ gen. 2** 9600 1200 op til ca. 700
USB4 20000-40000    
FireWire 400 – IEEE 1394a 393 49 ca. 43
FireWire 800 – IEEE 1394b 786 80 69-74
Thunderbolt 1 og 2 10000-20000 1250-2500 op til 700-1400?
Thunderbolt 3, Type-C stik 20000-40000 2500-5000 op til 700-2500?
Thunderbolt 4, Type-C stik 40000 40000  
SATA 600 (SATA III) 4800 600 ca. 460
LAN (Local Area Network) GigaBit 1000 125 100-110
WLAN (Wireless LAN, trådløs LAN) 802.11n 300 37,5 10-14
WLAN 802.11g 54 6,75 2-3

* Det er svært at teste hastigheden i praksis, da den for de hurtige interfaces er mere afhængig af ydre faktorer. Thunderbolt har fx potentiale for at overføre op mod 1250 MB/s, men hvis den harddisk eller SSD, det skal kommunikere med, ikke kan klare mere end 150 MB/s, ja så er hastigheden for Thunderbolt i praksis jo også kun på 150 MB/s.

** USB 3.1 findes også som gen. 1 med samme hastighed som USB 3.0. Læs mere: Computerworld

Asus har en fin artikel om de forskellige interfaces, der bruges til bl.a. SSD

Macintosh eller Windows-PC?

Der er mange gode grunde til at vælge en PC – og er den af god kvalitet, så er den lige så god som eller bedre end en Mac, og koster meget mindre.
Windows 10 styresystemet er nu på højde med macOS set fra en musikers synspunkt. Windows 11 anbefaler vi at vente med til et stykke ind i 2022.
Der er tusindvis af 3. parts leverandører til PC-fremstillingen, så der er større risiko for at nogle enkeltdele i en PC ikke kan lide hinanden. For at mindske den risiko, vælger vi dele i den gode/dyre ende, som vi har erfaring med fungerer godt.
En Mac er en Mac – det er lettere for softwareudviklerne at udvikle til maskiner, hvor man kender hardwaren på forhånd.

Skifte til Mac?
Vi får mange henvendelser fra Windows-brugere, som spørger, om de skal skifte til Mac?
Det synes vi ikke, de skal. Der kan selvfølgelig være en god grund til det, som fx at man skal arbejde sammen med andre, der har Mac.
MacOS er et fremragende styresystem. Og de nye Apple silicon M1 Mac er hurtige og støjsvage og kan varmt anbefales.
Med Windows 10 er Microsoft er kommet rigtig godt med. Det kører fremragende.

Kikker vi på selve hardwaren, så er der ingen tvivl om at en god PC kan være lige så god som en dyrere Mac. Problemet er, at de fleste køber en billig PC uden at kikke på kvalitet. Dermed får de noget, som er billigere end Mac, men også dårligere. Mac har nogenlunde samme, gode kvalitet på al deres hardware, mens man på PC-siden har et kæmpe udvalg at vælge mellem, og nogle PC'er er simpelthen for ringe. Vi bruger kun gode, dyre dele i vore PC'er, som er fuldt på højde med Mac.

Vi har flere kunder, der skifter fra Mac til PC, hvor det tidligere mest gik den anden vej.

Klik og læs om Alan Salabank's erfaringer med Pro Tools på Windows-maskiner.

  Indigo 2's info-sider