Wallander NotePerformer

NotePerformer giver en mere realistisk afspilning af især klassisk musik i Sibelius, Dorico og Finale.

NotePerformer får rigtig gode anmeldelser.

Klik og læs anmeldelsen fra Scoring Notes af NotePerformer 3 med lydeksempler.

Anmelderen skrev bl.a. at NotePerformer er utroligt let at bruge, og man får rigtig gode resultater lige ud af boksen med et minimum af indstillinger.
Faktisk skal man bare installere programmet og vælge det i f.eks. Sibelius' Playback Devices.

NotePerformer fungerer på den måde, at det læser frem i musikstykket, og dermed kan det forberede sig og fortolke fraser og dynamik i sammenhæng med hele stykket – lige som en rigtig, levende musiker ville gøre det.
Det svarer til dét Finale-brugerne har i "Human Playback", som har fået megen ros.

Sammenligning
På denne side kan du høre eksempler på musik spillet med lydene og dynamikken fra NotePerformer: www.noteperformer.com
Samme sted kan du hente en gratis demo.

Sibelius egne, fremragende instrumentlyde fylder omkring 35 GB.
Noteperformer fylder omkring 2 GB.

NotePerformer koster kun 799 kr.
Det er forrygende billigt for et godt lydbibliotek.
Wallander NotePerformer sælges kun som download (1 GB).
Du kan overføre 799 kr. til MobilePay 40077 og have programmet 5 minutter senere.

NotePerformer fås også i en 5-bruger pakke til skoler til i alt kun 1.595 kr.

NotePerformer 3 kan også bruges med den lille udgave af Sibelius (tidl. Sibelius First).

NotePerformer – kom godt i gang

Vejledningen til Dorico: www.noteperformer.com/?page=support_dorico
Vejledningen til Finale: www.noteperformer.com/?page=support_finale
Vejledningen til Sibelius: www.noteperformer.com/?page=support_sibelius

Spar ca. 33 GB harddiskplads i Sibelius
Vil du slette Sibelius lydene for at få mere plads på din computer, så finder du dem her:

Sibelius 7, 8 og 2018:
Windows: C:\Program Files (x86)\Avid\Sibelius Sounds
Mac: Macintosh HD/Library/Application Support/Avid/Sibelius Sounds

Sibelius 6:
Windows: C:\Program Files\Sibelius Software\Sibelius Sounds
Mac: Macintosh HD/Library/Application Support/Sibelius Software/Sibelius Sounds

Slet mappen; og når Sibelius spørger, hvor lydene er, så klik [Nej] til at søge efter dem.
Du kan også sætte et flueben, så den ikke spørger igen.
Man kan altid installere lydene igen senere, hvis man fortryder sletningen.

Hvis du blot vil flytte lydene – fx hvis du har to harddiske i din computer – så kan du også gøre det. Og når Sibelius ved næste start spørger, hvor lydene er, klikker du dig frem til den nye placering.

Alternativ til de store Sibelius instrumenter

CoolSoft: Hvis du bare vil have gode instrumentlyde uden forsinkelse, som ikke fylder nær så meget som dem, der ligger i Sibelius, så skal du kikke på CoolSoft VirtualMIDISynth.
For kun 95 kr. er du i gang med CoolSoft. Klik på "CoolSoft lyde" i venstre margin!

NotePerformer er dyrere, men du får til gengæld en langt mere dynamisk og realistisk afspilning, end du gør med Sibelius egne lyde eller med CoolSoft.

© 2019 Indigo 2
Tilbage til produktsiderne