Digital optager  –  hvad vælger du?

Vi sælger optagerne fra Olympus og Zoom.
Olympus, hvis det skal være nemt – Zoom, hvis du har specielle behov.
Begge fabrikater optager fremragende og er af virkelig god kvalitet.
Olympus LS-P4 er specielt egnet til blinde og svagsynede.

Klik og se en oversigt over optagere til musik eller video & musik.

Olympus LS-P1 og -P4  –  det bli'r ikke nemmere (eller bedre)

De fleste musikere er bedst tjent med Olympus LS-P4.

Her får du gode optagelser med et minimum af indstillinger, og uden at du skal sætte dig ind i en hel masse – og der er en rigtig god dansk manual til Olympus optagerne.

LS-P4 kan lidt mere end LS-P1:
Den kan optage særligt dybe toner (kirkeorgel, cello).
Der er talende, danske menuer (velegnet til blinde og svagsynede), og den kan lave overdub samt fade-ind og -ud.
Desuden har den tabsfri (lossless), komprimerende FLAC fil-format.

Bedste optager til interview
Journalister, psykologer, studerende og alle andre, der vil optage stemmer og lyd, finder ikke nogen bedre optager end Olympus LS-P1 eller -P4.

Der er flere automatiske indstillinger (optagesituationer), som gør det let at få den perfekte optagelse.
LS-P4 kan desuden fjernstyres fra en Android smartphone, og du kan afspille dine optagelser via bluetooth til høretelefoner eller højttalere. Via USB kan der overføres filer til Mac eller PC.

Automatisk indstilling af optageniveau er en praktisk mulighed, hvis du bruger optageren som diktafon eller til interviews, men anbefales ikke til musik.
Der kan vælges en støjreduktion (ikke god til musik), hvor du fx. taler ind i én af mikrofonerne, og den anden mikrofon optager baggrundsstøjen, som trækkes fra optagelsen i den første mikrofon.
Der kan vælges variabel afspilningshastighed. Du kan normaliser optagelserne. Der er EQ set-ups til forskellige musikalske genrer. Der kan fades ind og ud. Filer kan klippes op eller trimmes.

Endnu bedre til musikoptagelser
En af vore kunder, som laver professionelle koncertoptagelser, har købt flere håndholdte optagere fra os. Han har også købt en LS-P2 "for lige at teste den", som han sagde.
(LS-P2 er forgængeren til LS-P4 og de optager ens)

I en telefonsamtale en uge senere sagde han gentagne gange:
"Den er afsindig god! Jeg kan næsten ikke høre forskel på den og så mine professionelle Brüel & Kjær mikrofoner. LS-P2 kan sagtens klare semi-professionelle optagelser."

Hans anbefalede indstillinger til koncertoptagelser: Indstil stereo til 180 grader. Bas-mikrofonen skal være slået til. Lydniveauet skal stilles manuelt med højre- / venstre-tasterne. Placer optageren højt lige bag dirigenten. Der kan evt. vælges en limiter for at undgå overstyring ved pludselige skift i niveau.

Olympus LS-P4 (og LS-P1) er indbygget i et minimalt aluminiumskabinet og har en vægt på kun 75g.
Lige som forgængeren LS-P2 er den nye LS-P4 bygget omkring Olympus' overlegne "Tresmic" mikrofon-arrangement, hvor den centrale, tredje mikrofon er en dedikeret bas-mikrofon.
Omgivende støj kan minimeres bl.a. ved at ændre (digitalt) fra et bredt til et smalt, mere fokuseret område ved hjælp af +/- knapperne.

LS-P4 har et frekvensområde på 20Hz til 20kHz (60Hz til 20kHz, hvis bas-mikrofonen er slukket). Den kan gemme i FLAC- og MP3-formater samt PCM WAV og optager i op til 24-bit / 96 kHz.
Ved optagelse i det komprimerende, tabsfri format FLAC, kan der være 1,4 gange så meget på hukkommelses-kortet, end hvis der blev optaget i WAV. Og så har den Bluetooth 2.1.

Anmeldelser
Sound On Sound
skrev om LS-P2: "Jeg optog med en kvalitet, der  matchede den, jeg får med mine normale studiomikrofoner, og der var et godt stereobillede. Der var også minimal baggrundsstøj, så LS-P2 optagelserne kunne uden problemer bruges i et seriøst studio-projekt."
"Lad dig ikke narre af størrelsen — dette er en yderst imponerende og intuitiv lille optager."

Sound On Sound om LS-P4: www.soundonsound.com/reviews/olympus-lsp4

MusicTech's anmelder gav Olympus LS-P2 top-karakter 9/10. Han var ekstatisk.

Blinde og svagsynede kan med fordel vælge Olympus DM-720
DM-720 har de samme fordele for blinde og svagsynede, som LS-P4. Og så er den billigere.

Vi anbefaler varmt DM-720 til synshandicappede.

Zoom  –  stor alsidighed, lav pris

Zoom H5 optager i en fantastisk god kvalitet med de medfølgende X/Y-stereo mikrofoner.
Men den største fordel ved Zoom H5 er muligheden for at sætte yderligere 2 eksterne mikrofoner til optageren.

De medfølgende mikrofoner kan også byttes ud med et sæt af Mid-Side mikrofoner, en shot-gun mikrofon, en stereo shut-gun mikrofon eller et XLR/TRS-modul som giver dig yderligere 2 line-in eller mikrofonindgange.
Du kan optage op til 4 samtidige spor med Zoom H5

Alternativet til Zoom H5 er "storebror" Zoom H6, hvor du får yderligere to line- eller mikrofonindgange, så der i alt er 6 spor at arbejde med.

Zoom H6 (og andre af vore optagere) kan bruges som et slags USB-lydkort sammen med fx. en iPad Pro til at optage op til 6 samtidige spor.
Det kan man fx. gøre med programmet Aurio Pro, som det demonstreres i denne YouTube video.

En kunde (P.S.) skrev til os:
"Jeg er chokeret over hvor god Zoom H5 er. Vi optog alle festivalkoncerterne i Århus i oktober. Det var så pærenemt, og lyden var perfekt."

Zoom Q8  –  video med fremragende lyd

Den største ulempe ved selv de bedste videokameraer er, at de ikke optager nær så god lyd, som den langt billigere Zoom Q8.
Man vælger Q8 for at få den allerbedste lyd.
Oven i købet får man så en rigtig god videooptagelse.

Med Zoom Q8 får du det bedste fra begge verdener i et apparat, som alle kan betjene.
Hvis du vil tilslutte en ekstern mikrofon, for at være mere uafhængig af afstanden hen til det, du vil optage, så kan det også lade sig gøre via 2 stk. XLR-sokler

Du kan udskifte de indbyggede mikrofoner med hele paletten af mikrofoner fra Zoom's H6- og H5-serie. Der kan optages op til 4 samtidige spor.