Ris & Ros til Indigo 2's musik-PC'er

Jeg kan rapportere, at computeren kører aldeles stabilt, og at støjniveauet indtil videre har været upåklageligt: nul uønsket blæserstøj på lydoptagelser. MA

Hej Heine, jeg vil lige sige, at det er en meget lækker pc, du har leveret! Jeg har ikke haft et eneste problem med installation og alt virker perfekt. Venligste hilsener TA

Min computer virker upåklageligt og er meget lydløs! OPG

Fantastisk service. Kan kun anbefales. SN

Så er PC’en ankommet og ved at blive klargjort. Tak for super service hele vejen igennem. RE

Min pc er den bedste og mest potente, jeg har haft til dato. Og så er den lydløs, hvilket er en stor fordel, når man arbejder med akustiske instrumenter. HL

Wow, det var du da hurtig til! Mange tak. Maskinen kører ellers bare som en drøm!
Jeg laver for tiden så meget musik på den, man skulle tro det var løgn. Er virkelig en fryd at sætte sig i studiet og bare lade kreativiteten løbe. Hver eneste gang, jeg får muligheden, så anbefaler jeg dig til folk. BO

Rigtig, rigtig mange tak for info! (udvidet garanti på PC). Det er sgu super kundeservice. Jeg har indtil nu ikke haft nogen problemer med noget i den PC, som du solgte mig. KG

Jeg er top-begejstret for maskinen!!! Den udstråler kvalitet både udvendigt og ind-vendigt! Og den arbejder silkeblødt, hurtigt og sikkert! En stor fornøjelse! Tak! :-) FT

Først og fremmest tak for en fremragende computer, den kører storartet og sindsygt hurtigt, så det er bare dejligt! NJ

Endnu en gang tak for din super kompetente vejledning og super service. MLH

Generelt er maskinen støjsvag, men når jeg sætter Q-Fan Control til Silent i Bios’en er den ekstra støjsvag. Et godt stykke under min tinnitus!
Endnu har jeg ikke lavet lydoptagelser på pc’en; men støj fra maskinen bliver ikke et problem. JL

Allerførst. Nej altså, hvor den maskine bare kører godt!
Den er langt fra støjsvag, men det lever jeg fint med, for kan sagtens lave en opsætning i studiet, hvor den ikke kommer til at forstyrre vokalerne. Der er sådan en mild syngen fra kabinettet. (kunden fik en i9-12900K CPU, som bliver meget varm, og som derfor er svær at køle støjsvagt, red.)
Til gengæld er den da godt nok det hurtigste apparat jeg nogen sinde har haft mellem fingrene. I benchmark tests er den mere end 4 gange så hurtig som min gamle, og det vel at mærke i den samlede score! Virkelig, virkelig en fed maskine!!! Jeg er fuldstændig fan af den, super stabil og alle pengene værd! BO

Jeg må sige at det er den bedste og hurtigste pc, jeg har nogensinde arbejdet med. Og den er jo nærmest lydløs (Arctic Liquied Freezer II 120 CPU-køler. Indigo 2, red.)HL

Så er computeren kommet op og køre med det nye setup, og jeg må sige at den virkelig sparker! Jeg er virkelig blevet glad for PC nu ift Mac. NJ

Hej Heine – tusind tak for din store hjælpsomhed! Det er oppe at køre nu – så jeg behøver ikke kigge ud i morgen! SH

Jeg har testet Ableton Live med en hulens masse plugins, og jeg må sgu' sige, at jeg er imponeret! Den kværner virkelig igennem den her nye computer! :) NJ

Jeg troede simpelthen ikke det virkede da jeg satte strøm til, så lydløs er den.
Den siger virkelig ingenting, det er bare så fedt. Jeg havde ikke forestillet mig at det kunne blive så godt. JR

Jeg har ikke ændret indstilling for køleren i BIOS. Jeg kan næsten ikke høre køleren. Sikkert også pga. godt lydisoleret kabinet. TH

Jeg kører med PC´en som jeg fik den, ikke noget ændret i BIOS, og jeg må sige, at den er meget støjsvag. Jeg er meget tilfreds med den. PF

Og så er hans support top-notch. Du ringer, han svarer. Han plejer ikke at bygge uden diske som jeg ville have det, så det var lidt et problem da der jo skal bruges mindst en disk til at teste med. Men vi fandt ud af det over telefonen, og så var den ged barberet. Vi har endda haft nogle opfølgende mails, så det er bare top karakterer herfra til Indigo2 og Heine. Han har også maskiner baseret på i5'ere der er lidt mere "fornuftige" og ikke så dyre. Tjek det ud JS på Lydmaskinen

Alt er skønt og jeg er virkelig glad for den nye maskine. Kan slet ikke forstå at jeg har slæbt rundt på den andet monstrum så længe. SO

Lige en kort tilbagemelding på min nye musik-pc. Efter at have fået installeret diverse software, er jeg kommet i gang med at bruge den. Og jeg har kun én kommentar. WOW. Hold da fast et monster. Det kører helt perfekt. Igen tak for meget fin service. HJ

Tak for kanon service fra din side !!! KH

Tusind tak for god og virkelig hurtig service. Jeg vil varmt andbefale dig/jer til omgangskredsen. EB

I dag har jeg brugt 5 timer på at rense og genoprette pc’en samt downloade, udpakke og installere den nye software, så det hele vist nu omsider virker nogenlunde. Sammenlagt er resultatet forhåbentlig brugbart.
Siden fredag har det kostet 30 timers arbejde, bekymringer og uvished at ordne denne rodebutik af sag. Det var undgået, hvis du fra starten havde været opmærksom og opdateret og meldt klart ud om din usikkerhed. Mine ønsker var præcist formulerede: Kunne de opfyldes med jeres produkt? Det havde taget få minutter på Google at vende tilbage med det præcise svar: "Nej, jeg kan ikke anbefale vores produkt til opgaven". Men så havde du ikke solgt for 10.033 kr.
Oven i dette beløb har jeg måttet lægge 2.245 kr. for en opdatering af Pro Tools med nye, avancerede funktioner, som jeg aldrig får brug for igen.
Undervejs har jeg fået det indtryk, at Indigo 2 vist ellers hverken er et ukvalificeret eller ureelt firma. Men ansvaret over for kunden har i denne sag simpelthen ikke været taget seriøst. Mine nødråb er blevet modtaget tøvende og henholdende, hjælpen er ydet "i ledige stunder", og jeg har savnet et klart svar på mine appeller: "Hjælp, og jeg betaler gladeligt"! Om den træge og vage respons skyldes en tilfældig serie dårlige dage, eller om balancen mellem rollerne som sælger og seriøs rådgiver generelt er for svær, kan jeg ikke vurdere.
Min skuffelse over forløbet er derimod klar. Som følge heraf kan jeg slet ikke tilslutte mig de entydigt flotte anmeldelser på Trustpilot, der oprindelig tiltrak mig. OM
(Der er en længere korrespondance mellem Indigo 2 og kunden, men jeg bringer kun sidste mail, da den tydeligt illustrerer, at det kan gå galt i kommunikationen, selv med de bedste intentioner fra begges side. Jeg bruger i snit 2-3 timer på at rådgive en kunde om køb af PC. Men det er ikke mit ansvar, om kundens software er for gammelt til at kunne køre med nye udgaver af Windows. Lige gyldigt hvilken PC og hvor han havde købt den, så ville hans gamle program ikke kunne køre. Det kunne han selv have fundet ud af på Google på to minutter, som han bebrejder os for ikke at have gjort. Det gjorde jeg dog, men var usikker på om det ville køre eller ej. Heine Svendsen, red.)

Min Mac Mini i hjemmestudiet og Hackintosh maskinen i studiet kører ekstremt godt. Men nu kommer det: Det gør min Windows-7 PC også. Det vilde er, jeg lige fandt kvitteringen fra Indigo 2, og den er fra september 2009!!!! Jeg var ved at falde ned af stolen. Dengang byggede Heine og jeg den med state-of-the-art komponenter, som en 100% kopi af en topmodel fra et tysk firma, der kun laver (lavede?) computere til musikproduktion. Baseret på et GigaByte EX-58 motherboard og en I7-950 CPU var det dengang helt vildt. For 4-5 år siden skiftede jeg XP med Win-7 på 64 bit og smed så 24GB ram i maskinen. Og idag spinder den stadig som en mis, kører Cubase 9.5 med "almindelig størrelse" projekter, effekter og VSTi. Og det er ganske få lyde i Omnisphere, der kan få den i knæ. Det synes jeg er fuldstændig vanvittigt... 2009 !! Stor, STOR respekt og anbefaling af Heine og Indigo 2 herfra. Og at han så samtidig er en super sød og sympatisk fyr, der altid er villig til at hjælpe er bare endnu et plus i bogen. ND på Lydmaskinen.

Håber du bliver ved i mange år fremadrettet, da du er en stor hjælp hver gang, der skal bygges og købes ny pc. Du burde have trustpilot, så alle kan se offentligt, hvor værdsat du er. AG

...i øvrigt en dejlig hurtig computer du solgte mig i efteråret. Frisk og velvillig. JHO

PC'en virker.... ALT VIRKER HURRA !!!! Men det var satme ikke nemt. Jeg havde min gode musiker- og IT-ven over og hjælpe, men vi kom først rigtig på plads, da Mikkel dukkede op med et par forslag. Et godt tip til andre. Hvis du har gjort alt det rigtige og det stadig ikke virker: Træk kablet ud af Arrow og sæt det i igen. Men dejligt at det kører. JE

Jeg har modtaget det hele, og alt kører som det skal.
Tak for supergod service som jeg vil anbefale til andre. NMN

Vil lige fortælle, at ABook'en (model 795) er i min besiddelse og fungerer fortræffeligt! PDS

Tak for al din info - både via mail og generelt... Tak for utrolig god service! RKP

Jeg modtog min PC i fredags og tog den i brug i weekenden. Den kører som en drøm!
Tusind tak for hurtig ekspedition, god vejledning og service. KHJ

Service i top klasse!
Jeg har købt flere produkter hos Indigo 2 igennem årene. Senest en glimrende computer, som der var en del startvanskeligheder med. Chefen (HS) for Indigo 2 besvarede hurtigt alle mine spørgsmål før under og efter købet. HS mødte sågar op på min privat adresse for at løse et problem med den nye computer. Det lykkes i første omgang ikke. Computeren blev taget med og kort tid efter afleveret på min arbejdsplads! Vi snakker her service i absolut topklasse, som går ud langt ud over, hvad man kan forvente. Jeg kan på det varmeste anbefale firmaet. Indigo2 vil stadig være første valg, når der skal købes musik relaterede produkter eller computer. Henrik Caspersen på Trustpilot.

Nu har jeg fået installeret “det hele” på den nye PC og er begyndt at indspille noget musik m.m. og den er mærkbar bedre end min HP bærbare. Jeg vil lige sige tusind tak for den meget kompetente hjælp jeg har fået af dig ifm. købet og valget af ny PC – Det er godt nok noget andet, end at stå i en stor forretning og selv skal finde ud af det hele. Så det har været en kæmpe hjælp. TM

Tak for din kvalificerende support; sammen med min it-ansvarlige har jeg trin for trin fulgt dine anvisninger; det hjalp dog ikke i første omgang. Herefter flyttede vi SSD'en over i en tilsvarende model og nu kører det. Tak fordi du ikke bare forsøgte at sælge mig en ny, hvilket kunne være en løsning mange ville benytte sig af ....... RESPEKT. LV

Jeg er kommet godt i gang med min ABook notebook, og den dejligt støjsvag. Man hører den næsten ikke, bortset fra indimellem, hvor den lige laver en lille ’motorlyd’ ganske kortvarigt. Ellers er det jo bare megafedt at have en stor skærm og et godt tastatur og en masse ting, som jeg helt sikkert først kommer til at sætte rigtig pris på lidt senere. Fedt med SD kort indgang fx Det havde jeg slet ikke tænkt på! SFE

ABook: Levering, helt som planlagt - perfekt! Indtrykket af computeren er, indtil videre, absolut positivt! Detaljen med det udvendige batteri er godt tænkt! CR

Og jeg må sige, at den pc er ikke bare lydsvag... den er LYDLØS... imponerende. LB

Tak for super god service. Alt er kørt snorlige! :) SM

For nogle år siden købte jeg en ABook af dig – og den har kørt helt forrygende lige siden. Så der var ingen tvivl om, at du nu skulle drages ind i billedet igen. TP

Tusinde tak for din enorme hjælpsomhed. EBH

Jeg har hentet ABooken i dag. Lækkert. Den er superflot. Jeg glæder mig til at arbejde med den. Tak for god service og vejledning. Det bliver sagt videre. R B-J

Jeg er særdeles glad for min nye PC, specielt: a. Støjfri – Jeg skal have øret 20 cm fra den, før jeg kan høre den er i gang – det er fantastisk. b. Lynhurtig, både opstart og backup. TS

Det har været en meget stor fornøjelse at handle med dig, og bestemt ikke sidste gang.
Tusind tak for meget kompetent rådgivning – har følt mig i gode hænder hele vejen igennem :-)
Har endnu ikke oplevet noget lignende :-) KH

Tusind tak for en fantastisk notebook! Jeg håber på dårligt vejr i sommer. MS

Hejsa, computeren virker fejlfrit og er skøn. Herligt at handle hos jer. SDN

Så har jeg fået gang i begge skærme. Jeg lavede den bios ændring, du omtalte, og lidt opsætning i windows, og så var det ok. Tak for rigtig god, grundig og hurtig service. JCO

Endnu en gang har du været til stor hjælp. Super! Forhåbentlig hører du ikke fra mig sådan lige foreløbig. Men jeg er jo endnu en gang blevet bekræftet i, at du yder en fortræffelig support, og at jeg gjorde klogt i – også denne gang, at købe min musik-computer hos dig. Tak for handlen! BG

Tak for en god handel. Det er en fryd at få en pc, der er lynhurtig og kraftfuld. Den klarer alle opgaver uden at kny. Hvad angår det lydløse, vil jeg sige, at den er næsten lydløs. I starten, når den skrev på harddiskene, så kunne jeg tydeligt høre den knurre men så lagde jeg sådan nogle brikker, man bruger til at sætte under højtalere, under de fire ben, så nu kan jeg næsten ikke høre den mere. Så alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds med min nye computer, så tak for det. JW

Mange hilsner og tak for en fantastisk forretning . Det er en fornøjelse med en sådan seriøsitet omkring musik/computer produkter. Og TUSIND tak for dine super overvejelser og vejledning! Det er helt vildt fedt at blive vejledt så godt, når man ikke har særlig forstand på computere. MS

I øvrigt fungerer alt fantastisk, jeg vil godt give ABook'en (720HDI) en god anmeldelse! PDS

Jeg helt vild med dit nyhedsbrev. Jeg læser det flittigt og anbefaler det til alle der gider høre. TM

Så er computeren ankommet og er i gang for fuld blæs, bortset fra at det ikke er meget blæs man hører ;-) Alt ser ud til at virke perfekt, og hold da op en fin maskine. Jeg er dybt imponeret og er rigtig glad for, at det netop var dig, jeg fik fat i, da jeg skulle ha mig en ny audiomaskine. Tusind mange tak for din store hjælp og for dit knowhow på dette område. Du har helt bestemt fået dig en fast kunde. Hvor kunne jeg dog ha gået galt i byen, havde jeg rodet med det selv.
Jeg forventede en hurtig computer, men ikke at den var SÅ hurtig. Hvor er jeg glad. Tak. JR

Nu har jeg fået det hele op og køre. Det er virkelig en fantastisk pc til musik. Den håndterer nemt store finalefiler og indspilninger med masser af spor+mastering af diverse ting. Det er jo herligt.
En tilfreds hilsen her fra København. HL

Jeg kan i øvrigt rapportere, at opsætningen hidtil går fuldstændig som den skal. Der er krudt i den maskine, og hvor er den dog dejlig stille af sig! Det er et pragtfuldt anlæg.

Computeren kører som en drøm!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Så det er super.

For resten vil jeg lige sige, at jeg stadig er yderst tilfreds med den computer, skærm, tastatur m.m.m., som jeg købte hos dig for nøjagtig et år siden. Alt har i hele perioden fungeret upåklageligt!

Det er en fornøjelse med den PC, på alle måder er den umådelig dejlig at arbejde med. Så jeg har ikke fortrudt noget. Tak for hjælpen.

PC'en kører bare. Sibelius i stor opsætning kører, så processoren bruger 5 procent. De fleste programmer har jeg fået til at køre. Men Canon-printeren og måske min scanner kan ikke lide Windows 7. Jeg er ved at finde ud af det med XP-mode. Det er en fornøjelse at arbejde med den ny PC, nu hvor jeg har overvundet begyndervanskelighederne. Og det en meget støjsvag. Faktisk irriterer min løse harddisk mig mere end den stille blæser. AD