Gem de papkasser, din
ABook kom i!
Hvis laptop'en af en eller
anden grund skal retur til
værkstedet, så
er det uhyre vigtigt, at den
bliver pakket forsvarligt, så
den er sikret mod skader. Det
kan du næsten kun gøre ved at
gemme og genbruge den emballage,
den kom i, da du modtog den.
Pas også godt på maskinen i den
første tid, da ridser og
fedtfingre på kabinettet kan
gøre det dyrere for os at bytte
eller reparere maskinen for dig.
Hvis du sender en ABook retur, og
den ikke er pakket
forsvarligt, så kan du blive
opkrævet et gebyr.
Send aldrig en ABook retur uden forudgående aftale (RME-procedure).
Det udløser et gebyr.
Læs
alle manualer grundigt
Fx kan det give problemer, hvis
du sætter et usb-lydkortet til
computeren FØR dets
driversoftware er installeret.
Læs om det i de medfølgende
manualer. Brug som udgangspunkt
USB 2 portene frem for USB 3
(USB 3 udstyr skal naturligvis
sættes til USB 3-porte).
Klik og læs værkstedets
vejledning til ABook:
abook manual.pdf
Aktiveringskoden til Windows
(produktnøgle)
...står normalt i bunden af laptop'en.
Det er et
"skrabemærke". Brug en negl
eller noget blødt, så du ikke
ødelægger koden.
Hvis koden IKKE står i bunden af
laptop'en, så er den allerede
lagt ind i BIOS.
Når Windows
beder om at få koden, skal du
blot trykke på [Fortsæt] uden at
skrive nogen kode ind. Den vil
automatisk blive hentet fra
BIOS.
Jeg anbefaler
Windows 10, da det nok stadig
kører mere stabilt end Windows
11. Du kan overveje at opgradere
gratis til Windows 11 i sommeren
2022.
Windows 11 udnytter 12.
generations CPU'erne med både P-
og E-kerner bedre end Windows
10, men det fungerer endnu ikke
helt optimalt. ABook går først
over til 12. gen. i sommeren
2022.
P = Performance, E
= Efficiency.
Strømstyring
Laptops har mange
programmer kørende i baggrunden. Nogle af disse
programmer går ikke altid godt
sammen med krævende audioproduktion, så der kan opstå problemer.
Nodeprogrammer og
kontorprogrammer er ikke så
krævende, så de har ikke brug
for tilpasning.
Nogle oplever problemer ifm.
Speed Step, som er en teknik CPU'en benytter til at skrue ned for
hastigheden, når den kan se sit
snit til det. Der skrues op
igen, når der er brug for det.
Det fungerer fint, men har du
problemer med knas og klik på
optagelserne, kan du prøve at
slå Speed Step fra.
Der er næsten
ingen laptops, hvor man kan
ændre på Speedstep og andre
CPU-styringsmodeller i BIOS.
Vælg i stedet den
strømstyringsplan, der
hedder "Altid aktiveret" eller
Høj ydeevne".
Det forhindrer CPU'en i at
drosle ned i hastighed, hvis du
sætter
Minimal processortilstand til
100%.
Klik på "Skift indstillinger for
plan" og klik på "Skift
avancerede
strømstyreindstillinger. Gå til
punktet "Strømstyring for
Processor" og sæt Minimal og Maksimal
processortilstand til 100%.
For de fleste vil strømstyringsmodellen "Balanceret" være bedste valg.
Klik på "forstørrelsesglasset"
og søg i Windows efter
"Strømstyring".
Systemgendannelse
Med
systemgendannelse kan du ofte
komme tilbage til et tidspunkt
før, du fx installerede en
driver eller noget andet, som
fik dit system til at blive
ustabilt.
Installation af dine programmer: Gå langsomt frem. Lad være med at installere 5-10 programmer på én gang. Går noget galt, så ved du ikke hvilket program, der er skyld i problemet. Installér ét program ad gangen, genstart Windows, arbejd lidt med det, og gå så videre i installationen af næste program
Systemgendannelse er som regel slået til som standard, men ellers...
Du slår
Systemgendannelse til her:
Til højre for Windows startknap
nederst i venstre side af
skærmen, er der et forstørrelsesglas. Klik
her, skriv
"gendannelse", vælg "Opret
et gendannelsespunkt".
Vælg drev C (system) og klik på
[Konfigurer...]
Sæt en prik ud for "Slå
systembeskyttelse til" træk
skyderen hen på ca. 7-10% og klik på
[OK].
Jo højere du sætter
procenttallet, desto længere
tilbage i tid kan du gendanne.
Hvis "Beskyttelse" allerede er
slået til for drev C, kan du
klikke på [Opret...] for at lave
et gendannelsespunkt.
Hvis du får brug for at gendanne
systemet til et tidligere
tidspunkt, kan du gå ind i
genoprettelse igen.
Denne gang skal du så blot
klikke på knappen [Systemgendannelse...]
i det lille vindue og følge
instruktionerne på skærmen.
Hvis en Windows-installation
bryder helt sammen, kan man
slette det hele og installere en
ny via:
Windows indstillinger >
Opdatering og sikkerhed >
Genoprettelse > Nulstil denne
pc...
Efter nulstilling har du en PC,
der svarer til den, du fik den
leveret.
Backup
Du har selv ansvaret
for at lave backup af de ting,
du har liggende på computeren.
Det kan du fx gøre til en ekstern usb-harddisk.
De er meget billige.
Hvis du er seriøs med det
arbejde, du udfører med
computeren, så skal du
have en backup-plan.
Laptops og hastighed
Moderne laptops har
langt flere programmer kørende i
baggrunden end stationære PC'er.
Det har de bl.a. for at øge batteritiden og holde temperaturen
nede uden at blæserne kører for
meget.
En stationær PC kører
fremragende lige ud af den
pakke, den leveres i.
En laptop skal i højere grad tunes for at levere den
forventede hastighed.
Der er meget, du kan gøre, og det
kan du læse om i denne lille
vejledning
og i vores
udvidede
guide til at optimere Windows. Her skal blot
nævnes to ting, som betyder meget for om din nye
laptop kan arbejde med audio
ved lav latency (lav
forsinkelse).
Slå evt. Windows virusbeskyttelse (og andre virusprogrammer) fra, når du arbejder med audiooptagelser. Brug ikke andre kommercielle virusprogrammer; Windows' er helt fin.
Sæt Windows Strømstyring til
det, der hedder "Altid
aktiveret" eller "Høj ydeevne".
Se ovenfor.
Dette er kun nødvendigt,
hvis du arbejder med store,
krævende audioprojekter.
Nodeskrivning og
kontorprogrammer m.fl. kører
fint med indstillingen
"Balanceret".
Blæserstøj
En laptop er et
kompromis mellem hastighed og
varme/støj. Hvis den skal være
hurtig, så må man også acceptere
et vist niveau af støj fra
blæserne. Det kan dog til en vis
grad reguleres.
Din ABook leveres med et Control Center, hvor du bl.a. kan stille på blæsernes hastighed:
Øverst kan du vælge "Quiet"
(stille). Det sætter
indstillingen for blæseren til "Automatic".
Hvis "Automatic" larmer mere,
end du bryder dig om, så kan du
klikke på "Custom" og selv
indstille hvornår, blæserne skal
gå i gang (ved hvilken temparatur)
Hardwaremonitor
Her er et fint, lille program,
der viser temperatur af bl.a.
CPU og bundkort og
blæserhastigheden.
https://openhardwaremonitor.org
WiFi sluger resourcer
Har du problemer med klik og pops i dine
optagelser, så prøv at deaktivere den trådløse netforbindelse
(Wi-Fi) i enhedshåndteringen.
Det kan også slås fra i kontrolpanelet
"Netværks- og delingscenter". Klik på "Rediger
indstillinger for netværkskort" i venstre side
af vinduet. Højreklik på Wi-Fi kortet og vælg "Deaktiver".
Wi-Fi kan aktiveres igen samme sted.
Som et underpunkt til WiFi kan også nævnes wsappx, som er et lille program, der arbejder sammen med Windows Store og som bl.a. står for at opdatere dine Windows' apps. Programmet kan sløve din laptop og det er ikke sådan lige at komme af med. Men jeg har fundet ud af at det hjælper at sætte laptop'en i "Flytilstand". Så stopper wsappx langsomt sin aktivitet.
Batteri
Klik og læs om den rette
måde at oplade batterier.
Du skal som det første lade
batteriet helt op. Lad
notebooken være slukket og sæt
strømforsyningen i stikkontakten
og i notebook'ens ladestik.
Den første ladning bør være på
4-8 timer.
Moderne batterier kan sagtens
tåle at blive opladet, selvom
der stadig er strøm tilbage på
dem.
Lad aldrig notebooken stå i længere tid med laderen tilsluttet. Hvis du ikke ønsker at benytte batteriet, så afmonter det (hvis det er muligt) og kør kun på strøm fra strømforsyningen.
Lad ikke batteriet løbe fuldstændig tør for strøm. Det går ud over batteriets levetid, hvis det altid bliver fuldt afladet. I stedet bør du lade batteriet op, når den er på ca. 10-20%
Drivere
Alle drivere er
installeret af værkstedet. Her er de, hvis du får brug for dem:
AVD ABook drivere
Username: abook. Password:
adesk.
Gode råd
Garanti og reparation
Kontakt os, hvis der opstår et problem med din computer.
Send IKKE noget retur uden forudgående aftale og husk at udfylde
returblanket.
Får du problemer med en ældre
PC, som er uden for garanti, så
er her er en af de
organisationer, hvor halv- og
helprofessionelle personer
hjælper andre med reparationer
gratis:
https://repaircafedanmark.dk/repair-cafeer-i-danmark/