Notation Express og Stream Deck mobile
Notation Express gør det væsentligt hurtigere at arbejde med Dorico og Sibelius, og hvis du har svært ved at huske genvejstaster, så er Notation Express din redning.
Notation Express er en såkaldt "profil for genvejstaster", der enten kan bruges med hardwaren Stream Desk eller med Stream Desk Mobile, som kan bruges fra en smartphone eller på iPad.
Notation Express har flere hundrede Sibelius- og Dorico-kommandoer, som kan udføres med et enkelt tryk eller to. Du kan også lave dine egne genveje.
Klik på billedet og se flere Dorico genvejstaster i Notation Express XL
Læs om seneste Notation Express opdateringen hos
Scoring Notes.
Notation Express købes hos
NYC Music Services.
Elgato Stream Deck er en USB-kontroller, som gør det muligt at styre funktioner i Dorico eller Sibelius med nogle få tastetryk, hvis blot man har den rette software til den, nemlig Notation Express (omtalt ovenfor).
I stedet for at købe USB-interfacet, kan du starte med Stream Deck
Mobile til iPad, iPhone og Android smartphone, da det en billigere
måde at komme i gang på.
Men regner du med at bruge Notation Express med Sibelius eller Dorico i mange år, er det
bedre at tage Stream Deck som et USB-interface.
Man kan købe andet controller-software til Stream Deck – fx. til videoredigering eller til computer-spil.
Scoring Notes skriver om
Stream Deck Mobile 2
Stream Deck Mobile købes på
App
Store eller
Google Play.
Stream Deck USB-interface kan du fx. købe hos
ProShop.
Og måske også snart hos Indigo 2.
Musikipedia
"Whiskers" hedder "Brushes" på engelsk.
Engelske musikudtryk er ret forskellige fra de danske – i modsætning til de tyske, som ligger noget tættere på danske udtryk. Nogle eksempler:
Dansk | Tysk | Engelsk |
Løst fortegn | Vorzeichen | Accidental |
Bjælke | Balken | Beam |
Taktslag | Taktschlag | Beat |
Klamme | Klammer | Brace |
Punkteret node | Punktierte Note | Dotted note |
Taktstreg | Taktstrich | Bar line |
Forsiringer | Verzierungen | Grace notes |
Pause | Pause | Rest |
Dur | Dur | Major |
Takt | Takt | Messure |
Taktart | Taktart | Meter |
Mol | Moll | Minor |
Sats | Sats | Movement |
Stemme | Stimme | Part |
Tonehøjde | Tonhöhe | Pitch |
Kryds | Kreutz | Sharp |
Legatobue | Legatobogen | Slur |
Nodesystem | Notenzeile | Staff |
Hals | Hals | Stem |
Bindebue | Haltebogen | Tie |
Partitur | Partitur | Score |
Taktangivelse | Taktangabe | Time signature |
Nøgle | Schlüssel | Clef |
Mange ord er selvfølgelig også ens på alle tre sprog; ofte dem, der kommer
fra italiensk, som fx legato, da capo, crescendo osv.
På Musikipedia finder du bl.a. en ordbog med oversættelse fra engelsk til dansk (og omvendt) af musikudtryk. www.musikipedia.dk/musikordbog-engelsk
Musikipedia er et digitalt læremiddel om musik udarbejdet og udgivet
af Lasse Grubbe, som er cand.mag. i musikvidenskab.
Der er ufattelig megen nyttig information på Musikipedia.
Musiker-PC fra Indigo 2
Sæt din egen ABook notebook sammen i konfiguratoren og se straks din pris.
www.indigo2.dk/i2pc/abookkonfig.htm
Der er behageligt baggrundslys i tasterne, så du kan arbejde i dunkel belysning.
Der er hele 2 års rigtig garanti på ABook (garanti erstatter
reklamationsret).
Får du uventet et problem med din ABook, så klarer værkstedet det normalt samme
dag, de får notebooken tilbage fra dig, og de sender den retur til dig samme
dag.
Notebook info: www.indigo2.dk/i2pc/abook.htm
Stationær musik-PC: www.indigo2.dk/i2pc/index.htmGratis noder
En god hjemmeside at hente gratis noder er fx
MuseScore.
Oversigt over sider med gratis noder:
www.indigo2.dk/noder/download.htm
Akkordsymboler i tekstbehandling
Tidligere har jeg skrevet om "musiksymboler i tekstbehandling" (læs længere
nede).
Dan Kreider havde lavet en MusGlyph-font, som gør det intuitivt og let at
bruge alskens symboler blandet med tekst.
På den måde slipper du for at bruge billeder af musiksymbolerne, men kan bare skrive fx "B3#", og du får en basnøgle med tre krydser: i din tekstbehandling.
Nu har Dan Kreider lavet en tilsvarende font, MusFrets, som kan "skrive" akkordsymboler i et tekstbehandlingsprogram.
Fontene kan hentes gratis hos Notation Central. De bliver dog glade for en donation.
De har også en font til musikanalyse. Klik og se skrifttyperne til arbejde med noder: https://www.notationcentral.com/product-category/fonts/music-fonts
Musiksymboler i tekstbehandling
Det er bøvlet at bruge musiksymboler i et tekstbehandling, men det har Dan Kreider en løsning på: Han har lavet en MusGlyph-font, som gør det intuitivt og let at bruge alskens symboler blandet med tekst. På den måde slipper du for at bruge billeder af taktarter, men kan bare skrive fx "3/16" med MusGlyph fonten og straks vises det som
Skriver du "B3#", får du en basnøgle med tre krydser:
Alle mulige symboler kan skrives direkte som tekst: nøgler, fortegn, pauser,
gentagelsestegn, taktstreg osv.
Det ser sådan ud i en tekstbehandling (klik på billedet og se det i forstørrelse):
Se det i aktion og læs mere på: Scoring Notes.
Funktionsanalyse
Rune Lauesen, Svendborg Gymnasium, har lavet en skrifttype til funktionsanalyse...
Rune skriver: ...først fordi jeg selv skulle bruge den, dernæst fordi ministeriet havde et behov for en nem, gratis løsning til skriftlig eksamen i musik i gymnasiet.
Fonten kan hentes på https://rune.ruli.dk/musik-2/musik/
Fonte til fra NYC Music Services
NYC Music Services har flere rigtig fine fonte til Dorico, Finale og
Sibelius:
www.scoringnotes.com/meta/a-fount-of-fonts-at-notation-central
Dorico og Sibelius på iPad
Både Steinberg og Avid kom med uventede nyheder sidst i juli: Dorico- og Sibelius-nodeskrivning kan nu fås til iPad.
Dorico og Sibelius kan hentes i en mindre, gratis udgave på Apple App
Store:
Dorico:
https://apps.apple.com/dk/app/dorico-compose-music/id1556625090
Sibelius:
https://apps.apple.com/dk/app/sibelius/id1503221259
Dorico til iPad i den gratis udgave svarer til den gratis Dorico
SE.
Hvis man betaler, får man en udgave, der svarer til Dorico Elements for 30
kr. om måneden eller 300 kr. om året som abonnement.
Sibelius for mobile er gratis i den mindste udgave, Sibelius First.
Har du allerede Sibelius eller Sibelius Ultimate med en aktiv supportplan,
så er de to større udgaver af Sibelius for mobile gratis.
Når du har installeret Sibelius for mobile, kan du gå til menuen "More" og
vælge "Unlock more features".
Log ind på din Avid-konto og din udgave af Sibelius for mobile aktiveres.
Kilder:
Læs meget mere hos Scoring Notes:
Dorico til iPad og
Sibelius til iPad.
Læs mere hos producenterne:
Dorico til iPad
og
Sibelius til iPad.
Og på:
https://blog.dorico.com/2021/07/dorico-for-ipad-available-now-free/
Del din musik via en SmartMusic-konto
Start med at oprette en gratis SmartMusic-konto og begynd at dele din
musik:
https://account.smartmusic.com/signup
Eksportér din musik som en MusicXML-fil, som uploades til SmartMusic-kontoen, hvorfra den kan deles med andre.
Redigér eller skriv noder i "Compose" direkte på nodedelings-siden.
Del din musik via et offentligt eller privat link, som du fx kan sende i en email eller poste i en FaceBook-gruppe eller lign.
Øve: tjenesten (Practice app) er lavet til at medlemmer af et orkester
kan øve hjemme, men alle kan bruge den, og der er fordele i tjenesten for alle
musikere.
Afspilning af musikken sker med det fine lydbibliotek fra Garritan.
Der er indbygget metronom og tuner og mange andre finesser.
Statistik kan vises for hvor mange gange, din musik er åbnet, afspillet og downloadet (som PDF-fil).
Krav: tjenesten fungerer kun med browserne Chrome og Edge.
Klik her og læs mere på engelsk!
Ovenstående er udviklet af MakeMusic, som udgav nodeprogrammet Finale, men tjenesten kan bruges af alle uanset hvilket nodeprogram, man har.
Nodescanning – det er næsten magi
Du har fået et partitur på papir eller fra en bog, men du har brug for at transponere det hele eller bare din egen stemme, så du kan øve stykket på dit instrument.
Scan nodesiderne med et af nodescanneprogrammer, og på ganske få minutter har du noderne på skærmen og kan rette i dem, transponere og lytte til eller printe dem.
Her kommer computeren virkelig til sin ret og gør et stykke arbejde for dig, som ellers ville have taget dig timer at klare i hånden.
Vi har to nodescanneprogrammer:
SharpEye til det lille budget og PhotoScore til det store.
SharpEye scanner stort set lige så godt som PhotoScore, som dog har nogle
flere faciliteter, og det er tættere forbundet til Sibelius.
(PhotoScore er faktisk en videreudviklet SharpEye med en nyere brugerflade).
Du kan spare rigtig megen tid ved at scanne noder ind, og der er ingen vej uden
om PhotoScore:
PhotoScore koster 2.295 kr. inkl. moms.
PhotoScore kan også genkende PDF-nodefiler og billeder af noder fra
mobilkamera.
Klik på billedet og se det i forstørrelse.
Papir-noderne (billedet af noderne) vises øverst, så man kan sammenligne med
de genkendte (elektroniske) noder, som ses for neden i illustrationen.
Man kan gemme som MusicXML-fil, der kan åbnes i alle nodeprogrammer.
Pakken inkluderer NotateMe Ultimate til håndskrivning af noder med mus eller pen på trykfølsom skærm som fx Microsoft Surface, iPad eller smartphone/iPhone.
NotateMe kan også fotografere et nodeark og lave det om til elektroniske
noder.
Læs mere om PhotoScore Ultimate her: www.indigo2.dk/photoscore
Vi har (som sædvanlig) lavet en grundig, dansk vejledning til at komme i gang
med PhotoScore nodescanning.
Demo: Hvis du vil prøve PhotoScore, inden du bestiller, så klik og hent en demo.
SharpEye genkender noder næsten som PhotoScore, men det er noget billigere.SharpEye koster 1.195 kr. med moms.
De største forskelle er: Sharpeye fås ikke til Mac. Det scanner ikke PDF-filer.
I SharpEye kan du se de scannede noder i ét vindue, og de genkendte noder i et andet, så du kan sammenligne og let finde eventuelle fejl, før du eksporterer til dit nodeprogram.
SharpEye scanner rigtig godt (stor set lige så godt som PhotoScore).
Hent en demo af SharpEye og læs vores dansk vejledning: www.indigo2.dk/sharpeye
Becifringer – bastonen med stort eller lille bogstav?
Nogle har spurgt, hvorfor deres nodeprogram ikke skriver bastonen i becifringer med lille bogstav?
Det lader til at være speciel dansk praksis. Af de kommercielle programmer lader det til at kun Finale kan bruge både store og små bogstaver. PriMus 2 vil også kunne det.
Jeg spurgte derfor sagkundskaben – Arne Dich (pensioneret docent fra Det jyske Musikkonservatorium, pianist, fagottist, dirigent, arrangør og musikpædagog) – om ikke han kunne opklare det for mig, og det kom der ikke uventet en hel lille fortælling ud af, som alle, der interesserer sig for "den slags", vil finde stor fornøjelse i at læse.
Den er lige her:
www.indigo2.dk/noder/becifring.htm
Og her er Arne Dichs hjemmeside, som altid er et besøg værd: www.dichmusik.dk
Gratis klaverskole og noder for orgel og kor
Thomas Munch, organist og komponist, har lagt en stor del af sin produktion ud til fri afbenyttelse på siden: http://tmmusik.dk
Der er bl.a. en klaverskole for større børn og voksne (under "Diverse", hvor du også finder sangbogen "Rytmeægget".)NotePerformer playback i Dorico, Finale og Sibelius
Scoring Notes skriver om den nye NotePerformer 3.1.
Det en virkelig fyldestgørende anmeldelse, og du får eksempler på hvor utroligt
godt NotePerformer 3.1 afspiller et arrangement.
Anmelderen, Philip Rothman skriver, at der ingen sammenligning er mulig
mellem NotePerformer og Finale's (og andre nodeprogrammers) playback.
Hvad programmøren af NotePerformer har opnået, er ganske utroligt.
Læs og lyt her: https://www.scoringnotes.com/reviews/noteperformer-3-1
NotePerformer 3.2
koster 899 kr. (på tilbud til 799 kr. i "nogen tid") og leveres som en forholdsvis lille download.
Der er livslang gratis opdatering for alle, der har
Noteperformer.
NotePerformer 3.2 – langt bedre playback i Finale
Ingen lange salgstaler, bare lyt og bliv overbevist...
Lyt til dette afspillet med Finale/Garritan og dernæst med Finale/Noteperformer:
NotePerformer spiller klart mere realistisk end Finale med Garritan.
Klik og læs mere om NotePerformer og Finale, før du bestiller NotePerformer
fra os:
www.scoringnotes.com/reviews/noteperformer-3-1
(Her kan du også høre ovenstående lyd-eksempler).
Nodescanning med NotateMe Now
Nodescanning og -genkendelse: Mange har ikke en scanner og kan derfor
ikke umiddelbart bruge vores nodescanneprogrammer
SharpEye til Windows (1199 kr.) eller
PhotoScore til Windows og macOS (2199 kr.)
Men det er der råd for, du kan nemlig bruge din smartphone / iPhone i stedet.
Den gratis app, NotateMe Now, kommer naturligvis ikke op på siden af
de kommercielle nodescannere, men mange vil have glæde af NotateMe Now
alligevel.
Den største begrænsning er, at der kun kan scannes nodeark med ét system.
Og så genkendes de danske bogstaver "æøåÆØÅ" (endnu?) ikke, som du kan se i nedenstående foto/genkendelse af Agnes Olsens Riverside.
Bas-stemmen bliver ikke genkendt, da NotateMe Now kun arbejder med ét system:
Jeg har lavet en dansk vejledning til at komme i gang med NotateMe Now.
Klik og se den her!
Programmet findes i en kommerciel udgave, der kan scanne flere end ét system, og hedder så NotateMe (uden "Now") og koster 265 kr. til Android og 280 kr. til iOS.
Dansk Guitar Selskab – guitarskoler
Dansk Guitar Selskab's hjemside er et rigtig spændende sted på Nettet,
hvis du spiller (især klassisk) guitar:
Der er lagt nogle udgivelser af guitarskoler oversat og bearbejdet af Peter
Raabye og Jens Overbye på hjemsiden.
Der arbejdes på en serie af guitarundervisningsmaterialer fra første halvdel af
1800-tallet. De bliver alle public domain.
Her finder du udgivelserne:
https://danskguitarselskab.dk/udgivelser
(Filerne er lavet i Indigo 2's danske nodeprogram
PriMus. Sagt i al beskedenhed: kun PriMus Publisher kan lave sådanne
nodefiler)
Her er direkte links til de enkelte filer:
...men start nu med at gå til hjemsiden, som også rummer mange andre interessante ting for guitarister: Dansk Guitar Selskab
Intuitive Music og alternativ notation
Carl Bergstrøm-Nielsen reagerede på et af mine nyhedsbreve og sendte mig en
inspirerende tekst, hvor han lufter sin bekymring for at komponister lader sig
begrænse af det, computeren og nodeprogrammer kan.
Arrangementerne kan få et præg af at være "standardiserede", når man arbejder
inden for de rammer, et nodeprogram sætter.
Hans mail fik mig til at besøge hans hjemside
www.intuitivemusic.dk, og det synes jeg også, du skal.
Jeg fandt nogle spændende ting der, og Carl sendte mig også nogle forslag til
den nysgerrige komponist. Her er nogle eksempler:
1) Hurra-råbene på hans hjemmeside:
www.intuitivemusic.dk/intuitive/ihurra.htm
Her bliver avantgarden folkelig - alle er normalt med på at råbe hurra, selv
under omstændelige former...
2) MAM, Music Animation Machine, er gratis og kan visualisere enhver
MIDI-fil. Selv om det er nodebaserede ting, får man straks fantastiske indsigter
i melodier og former...
Her er en Yutube-præsentation:
www.youtube.com/user/musanim
...og her er hjemmesiden for det gratis program:
www.musanim.com/
Selv har jeg fundet denne spændende side a4-room med "node"-eksempler på Carl's hjemside Intuitive Music: https://a4-room.com/
...det er de færreste af disse nodeark, der kan realiseres med traditionelle nodeprogrammer.
NotateMe – skriv noder med din finger
NotateMe er en nodeskrivnings-app til iOs og Android fra Neuratron (dem, der også laver PhotoScore nodescanner til Sibelius). Med NotateMe kan du skrive noder ind med din finger – eller med en pen!
De genkendte noder kan afspilles, printet eller eksporteres som MusicXML
eller i MIDI-fil format. MusicXML læses af Finale og de fleste andre
nodeprogrammer.
Prisen er 40 USD til
iOS og
Android.
Klik og læs mere her, hvor du også kan se en demonstrationsvideo (engelsk).
NotateMe lærer hurtigt din håndskrift at kende, og så går ellers der-ud-ad.
Klik og læs om NotateMe på den danske Sibelius blog.
Gode, gratis instrumentlyde
CoolSoft VirtualMIDISynth kan bruges i alle nodeskrivningsprogrammer, og fordelen er at lydene fylder næsten ingenting, så alle jer, der arbejder på en notebook med Windows styresystem, kan med fordel bruge CoolSoft synthen.
CoolSoft har ingen forsinkelse i lydene.
Vi tager kun 99 kr. for vores danske vejledning med links til CoolSoft-synthen og til nogle gode Soundfonte (instrumentlyde).
Det tager et par minutter at installere.
Lyt til forskellen på Windows' egne lyde og CoolSoft med FluidR3 lydene her
Hør forskellen på Microsoft's GS
Wavetable og Coolsoft med
FluidR3_GM lydene:
Nøddeknækkeren – Microsoft
Nøddeknækkeren – CoolSoft
Bona Nox (vokaler) – Microsoft
Bona Nox (vokaler) – CoolSoft
Trompeter – Microsoft
Trompeter – CoolSoft
Send os en mail og bestil CoolSoft VirtualMIDISynth dansk vejledning og få den inden for få minutter.
Det skrev kunderne om CoolSoft VirtualMIDISynth:
"Hurra, det kom til at virke rigtig fint. Jeg tror egentlig ikke, jeg nogensinde har haft noget, der lyder så godt"
"Nu lyder mit orkesterstykke ENORMT FLOT! Jeg skal bare ind og justere nogle parametre som rumklang o.lign. – og begynde at instrumentere efter “rigtige” lyde, der pludselig giver en anden balance. Superfedt! Tak for denne mulighed!"
Vi er specialiseret i nodeskrivningsprogrammer
Indigo 2 importerer selv PriMus (som vi har oversat til dansk – komplet med manual og det hele).
Dorico og Sibelius er to andre, store professionelle programmer, vi sælger.
Dorico
Dorico Pro 3 er uden tvivl det mest avancerede nodeprogram, du kan få.
Det er vores anbefaling til professionelle nodeskrivere og seriøse amatører.
Det kører fint på det nye macOS 11 Big Sur.
Dorico ser ud til at være den nye "guldstandard" inden for
nodeskrivning.
Dorico er lavet af de tidligere Sibelius-programmører, der fik frie hænder
(og en stor pose penge) af Yamaha/Steinberg til at skrive et nodeprogram,
som de selv mente, det ideelt set skulle være. Det er de lykkes med.
Har du allerede Sibelius eller Finale, er prisen helt ufattelig lav.
Hent en demo og prøv Dorico: www.steinberg.net/dorico/trial
Finale
Al udvikling og salg af Finale nodeskrivning stoppede 26. august 2024.
PriMus
PriMus er det nemmeste af alle programmerne at anvende, og så er det oversat til dansk inklusive manualen.
Og så kan (især) den største udgave af programmet noget, som ingen andre programmer kan.
PriMus kan lave layout direkte i programmet og det kan arbejde med mange musikstykker i samme dokument.
Det gør programmet meget velegnet til at lave fx nodesamlinger, sangbøger og undervisningsmateriale med.
PriMus er "vores eget" program. Jeg har oversat det fra tysk inkl.
den 374 sider
store manual, som er meget letlæst og letforståelig med utallige
illustrationer.
Jeg anbefaler PriMus til alle, der vil have et nemt program, og som ikke
absolut skal have Dorico, Finale eller Sibelius – dvs. alle jer, der ikke er
professionelle nodeskrivere.
PriMus er bare så meget lettere at bruge end alle de andre programmer.
Stort set alle danske gymnasier har købt PriMus i en ubegrænset licens til alle elever og lærere. Der er også mange organister, der bekender sig til PriMus, og så har vi en stor fanskare blandt pensionister, som er elsker at programmet er dansk.
Klik her og se et eksempel på layout. Det er illustreret med vores lille introduktion til PriMus, som er lavet 100% i PriMus: www.columbussoft.de/Video/SpielereienDK
Klik her og se et eksempel på nogle sider fra undervisningsmateriale lavet 100% i PriMus: www.indigo2.dk/primus/noder/sammenspilsnoder.pdf
Har du i forvejen et af de andre nodeprogrammer, kan vi sælge dig PriMus med stor rabat. Her er alle PriMus-priser: www.indigo2.dk/primus/priser.htm
Sibelius
Sibelius er nemt at bruge, og det er nok det mest udbredte program i
Danmark.
Især musikskolernes undervisere har taget programmet til sig.
Sibelius kan bruges af alle fra elever og lærere til professionelle komponister og arrangører, og alligevel er jeg tilbageholdende med at anbefale Sibelius ubetinget.
Jo, programmet i sig selv er rigtig, rigtig fint, men hold da lige kaje,
hvor er installation og aktivering af programmet dog tåbelig.
Rigtig mange får problemer, men så hjælper jeg selvfølgelig. Og jeg tror
endnu ikke, jeg har måttet opgive nogen. Men pga. det ekstraordinært store
tidsforbrug ved salg af Sibelius og især den efterfølgende support, er jeg
tvungen til at tage penge for at hjælpe. Dog kun 300 kr. i timen.
Ring 60609083, hvis du synes, priserne er svære at hitte rede i – for det
er de!
PriMus er vores populære danske nodeprogram
Du får en klækkelig rabat på vores danske nodeprogram PriMus, når du har et andet, kommercielt nodeprograme i forvejen.
Du
sparer 1200 kr. på den største version, PriMus Publisher, og betaler kun 1595
kr.
Spar 400 kr. på den mellemste version, PriMus Professional, og betal kun 1195
kr.
På den mindste, PriMus Lite, sparer du 200 kr., og betaler kun 695 kr.
Skoler får en fantastisk lav pris på PriMus – især hvis I har et andet program i forvejen. I ville så kunne give PriMus til ALLE jeres elever uden nogen begrænsning i antal eller periode for kun 3.000 kr. inkl. moms.
Læs alt om PriMus her: www.indigo2.dk/primus
Du kan genbruge dine node-filer i PriMus, da det kan åbne filer i MusicXML-formatet.
Hent en demo her til...
Windows:
www.columbussoft.de/download/dk/SetupPriMusDK.exe
Macintosh:
www.columbussoft.de/download/dk/PriMus.dmg
PriMus Free – gratis nodeskrivning
PriMus Free er til dem, der kun skal arbejde med små musikstykker.
Hent PriMus Free (til Windows) her:
www.indigo2.dk/primus/primusfree.htm
Sammenspilsbogen – Spil i kæder
"Sammenspilsbogen - Spil i Kæder" rummer en masse arrangementer, men kun lidt tekst. Vejledningerne findes i stedet som videoer (QR-links).
Bogen kan ikke købes hos os, men den kan bl.a. bestilles fra www.noder.dk til 249 kr.
17 numre, 51 arrangementer, 27 instruktionsvideoer, 2 timer og 18 minutters video, QR-links, 17 emner, 112 sider.
Sammenspilsbogen - Spil i kæder, fokuserer på musikpædagogik, som tilgodeser elever og underviser: det skal være let, sjovt og udviklende.
Flow--undervisning, som minimerer pauser og ventetid, er i centrum, og ud over Leadsheet-rolleark og 1-2-3 rotations-sammenspilsmetoderne, bliver der præsenteret en ny metode, sammenspil i kæder, som let og enkelt gør det muligt at aktivere store hold og klasser med et minimum af forberedelse.
Bogen henvender sig til alle niveauer af sammenspil fra 0. klasse over
gymnasier til universitetsniveau. Alle metoder illustreres ved hjælp af
lettilgængelige videoer.
Klik her og se nogle sider fra bogen som en PDF-fil.
Mere på Facebook:
www.facebook.com/Sammenspilsbogen-1751382305108339/
Alle nodeark i sammenspilsbogen er lavet 100% i vores danske nodeprogram PriMus Publisher, fordi intet andet nodeprogram kan sætte bogens komplicerede Rolleark op. Læs alt om PriMus her: www.indigo2.dk/primus
Noder på iPad og tablet
Hvis du ofte slæber rundt på en stak noder på papir, så skulle du overveje at konvertere dem til et format, som du kan have med på en iPad eller en anden tablet.
Der er mange fordele ved at droppe papiret. Det er lettere at finde rundt i musikstykkerne, du kan lave sæt-lister, altid nyeste filversion via fx Dropbox.
Der er lavet mange specialiserede programmer til visning af nodeark på en
iPad.
To af de bedste er
forScore
og
Newzik, som begge koster omkring 65 kr.
forScore er nok den
mest udbredte noder-læser til iPad, og med god grund.
Har du brug for mere end bare at se noden, så er der funktioner til at sætte
flere bogmærker, skrive metadata ind til søgning og arkivering og til
sortering i sætlister. Desuden er der rigtig fine redskaber til at sætte
bemærkninger ind på nodepapiret.
forScore kan meget og er derfor bedst til den, der vil bruge det ofte.
Har du også brug for at kunne arbejde med MusicXML, så skal du kikke på
NewZik:
Newzik er simplere at bruge, men de færreste vil mangle noget.
NewZik kan im- og eksportere MusicXML, og det er næsten uundværligt. Det gør
det bl.a. muligt at lytte til dine noder og transponere dem. Noderne
reformateres ved ændringer i "papirstørrelse" eller ved visning af en enkelt
stemme ud af et helt partitur.
Læs mere her, på Indigo 2's node-sider:
www.indigo2.dk/noder/tablet.htm
...hvor der også er eksempler på programmer til Android- og Windows-tablets.
På "Indigo 2's nodesider"
har vi samlet "alt", der har med noder at gøre.